Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovkyndigheden. 541
christelige Religionslære. Imidlertid udviklede sig med Christendommen
efterhaanden nye Retsanskuelser hos Folket, hvilke, naar de vare blevne
almindelige, ikke undlode at gjøre sig gjældende i Lovgivningen. Her-
med gik det alligevel iBegyndelsen ikke hurtigt, og det var længe
saa godt som alene Christenretten, hvilken deraf blev paavirket· Kirke-
lovgivningen kunde overhovedet ikke unddrages fremmed Indflydelse,
saalænge den norske Kirke gjorde Fordring paa at danne et Led af den
almindelige romersk-katholske. Dennes almindelige Love maatte jo da
nødvendig i det Væsentlige efterfølges, og om man end for en Tid
fandt det uundgaaeligt at lempe sig efter visse for Folket eiendommelige
Forholde, ja efter visse nationale Fordomme, saa var det dog ganske
naturligt, at man efterhaanden stræbte at skaffe den almindelige Kirkelov
den størst mulige Indgang og Gyldighed. Disse Bestræbelser bleve
især virksomme, da den kanoniske Ret i det 12te Aarhundrede var
bleven bragt fuldkommen i System, og den norske Geistlighed begyndte
med Iver at dyrke dens Studium baade ved fremmede Høiskoler og i
Hjemmet. Men de Fordringer, den norske Geistlighed, støttende sig
til den kanoniske Ret, gjorde til Kirkens Bedste, maatte ogsaa vække
Opmerksomheden for den hos Folkets verdslige Lovkyndige. Man
maatte kjende hiin fremmede Lov for at vide, hvorvidt Geistlighedens
Paastande virkeligen i den vare grundede, og for at lære, hvorledes
man, i Tilfælde af Overdrivelse, skulde møde Paastandene med den
samme Lov, hvorfra de vare hentede Den Spænding, som fra Slut-
ningen af det 12te Aarhundrede indtraadte mellem Stat og Kirke i
Morge, og som i større og mindre Grad vedligeholdt sig gjennem
Løbet af det 13de og 14de Aarhundrede, bragte Studiet af den kanoniske
Ret i almindelig Gang endogsaa blandt de høiere staaende Lægmænd.
Hermed var da Veien banet for et Retsstudium, der strakte sig udenfor
Fædrenelandets Lovgivning. Den kanoniske Ret stod isaa mangehaande
Forbindelser med den verdslige Romerret, at for den, som lagde sig
efter den første, den sidste ikke kunde blive aldeles fremmed. Den
berørte derhos i mange Stykker de forskjellige europaeiske Landes
Lensret samt øvrige civile Lovgivning og ledede derved ogsaa til et
vist Bekjendtskab med denne. Saaledes aabnede den kanoniske Rets
Studium efterhaanden for de norske Lovkyndige Adgange11 til at erhverve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
