- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
547

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lovkhndigheden. 547

erkjende. Udentvivl var det Eystein, som først gav Studiet af den
kanoniske Ret et høiere Opsving i Norge Ved Udgangen af det 12te
Aarhundrede og i Begyndelsen af det 13de levede B jarne Mørdssø11,
en Høvding paa Haalogaland, hvem et nyt Saktal eller Beregning
af Frændeboden og dens Fordeling, som er tilføiet den ældre Gala-
thingslov, tilskrives. Kong Haakon Haakonsson syslede i sin lange
Negjeringstid meget med den norske Lovgivning, baade den verdslige
og den geistlige, og ved hans Virksomhed forberededes den store Lov-
forbedring, som udførtes under hans Søn og Eftermand. I Haakons
tidligere Negjeringstid nævnes den thrøndske Lagmand Gunnar Grjon-
bak som en af Landets første Lovkyndige. I sin Ordning af Christen-
retten synes Haakon at have havt Bistand af Erkebistop Sigurd
(123()——1252). Kong Magnus Haakonsson er som Lovgiver bleven
mere berømt end nogen af sine Forgjængere, og derfor er ham blevet
tillagt Navnet Lagabøter. Det er klart, at ligesom denne Konge om-
fattede Lovgivningsvæsenet med ualmindelig Iver, saaledes har han og-
saa besiddet grundige og udstrakte Indsigter i alt, hvad dermed stod i
Berøring Hans Samtidige Erkebiskop Ioii maa, efter hans Chri-
stenret at dømme, have besiddet dybe Indsigter baade i den kanoniske
Ret og i sit Fædrenelands ældre Kirkelovgivning· Foruden ham roses
to andre med Magnus samtidige verdslige Høvdinger som store Lov-
kyndige, nemlig Lendermændene eller Baronerne Audun Hugleikssøn
og Thorer Haakonss«øn· Audun spillede en vigtig Rolle iNorges
Historie ikke alene under Magnus, men ogsaa under hans Søn Kong
Erik, og blev henrettet under dennes Eftermand Kong Haakon Mag-
nussøn (13()2). Han prises for sine Indsigter i den verdslige Lands-
lov. Thorer Haakonssøn (f efter 1306) var ogsaa en meget ind-
flydelsesrig Mand og udmerkede sig ved Indsigter iden kanoniske Net-
Begge disse Mænd have udentvivl været Kong Magnus behjaelpeligei
hans Lovgivningsarbeider. Magnus’s yngre Søn Kong Haakon (1299
—1319) lignede sin Fader i Omhu for Lovgivningen, og flere over-
af G. J. Thorkelin. Kbhavn1777. 8 smed latinskOverscettelse). Jonsbogen
findes i flere særskilte paa Jsland trykte Udgaver (den sidste trykt iHolum 1709. 8).
Dansk Oversættelse af E. Thorhallesen. Kbhavn 1763. 8. —- Rette rb øderne
for Jsland ere samlede i O. Stephensens og J. Sigurdssons Lovsamling for

Jsland, 1ste Bind (Kbhavn 1853)].
35M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free