Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 13. Lovkyndigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
særegne Forholdepaa Jsland krævede"Afændringer. V1. En Mængde
Netterboder as de norske Konger for Island1).
Vi maa nu ogsaa omtale nogle af de Mænd iNorgeog paa Is-
land, hvilke i vore gamle historiske Efterretninger prises for udmerket
Lovkyndighed eller Fortjenester af Lovgivningen.
Først maa nævnes Kong Halfdan Svarte, der grundlagde
Eidsivathingsloven, hvilken udentvivl oprindelig kun gjaldt for de Dele
af Oplandene, over hvilke Halfdan raadede, men senere blev almindelig
for alle Oplandenes Fylker. Kong Haakon den gode ordnede, som
ovenfor er sagt, Frostathingsloven og Gulathingsloven. Ved det første
Arbeide havde han Bistand af den kloge Sigurd Haakonssøn Lade-
jarl (f 962), ved det andet af Thorleif den spake eller vise, en
mægtig Hovding fra Hordeland af Hørda-Kaares anseede Æt. Som den,
der væsentlig stod Olaf den hellige bi i dennes Lovgivningsarbeider,
nævnes hans Hirdbiskop Grimkel, der overlevede Kongen. Da Olafs
Lovgivningsvirksomhed fortrinsviis gik ud paa at omforme de ældre
Landslove efter Christendommens Fordringer og at grundlægge Chri-
stenretten, saa var det naturligt, at han især søgte Hjælp hos lovkyn-
dige Geistlige. Kong Magnus den gode har Fortjenesten af først
at have foranstaltet norske Loves Nedskrivning Af de følgende norske
Konger roses især Kong Eystein Magnussøn (11()3—1122) for
dyb Indsigt i Landets Love, og blandt hans Samtidige nævnes Len-
dermanden Jon Mornef som den største Lovkyndige iThrøndelagen«
I den senere Halvdeel af det 12te Aarhundrede udmerkede den beromte
nidarosiske Erkebiskop Eystein Erlendssøn (sl161——1188) sig ved
Indsigter i Loven og især i den da nyligen systematiserede kanoniske
» Net. Han sammensatte en ny Christenret for Thrøndelagen, der be-
nævntes Guldfjæder (chllkj65r), hvilken dog Kong Sverrer ikke vilde
1) [Graagaas en er udgiven paa den arnamagnceanske Kommissions Foran-
staltning ved J. F. W. Schlegel. Kbhavn 1829. 2 Dele 4. (med latinsk Over-
sættelse og flere oplysende Afhandlinger) og (efter en anden Recension) af V.
Finsen. Kbhavn 1850. 8 (med dansk Overfcettelse). — Thorlaks og Ketils
Christenret er udgiven af G. J. Thorkelin. Kbbavn 1775. 8 (med latinsk
Oversættelse) og iFinsens Udgave af Graagaasen. — Haakonsbogen er udgiven »
i Norges gamle Love, 1ste Bind, og særskilt ved den arnamagnceanske Kommission.
Kbhavn 1847. 4 (med latinsk Oversættelse)· -——« Arnes Christen-ret er udgiven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
