Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 14. Lægevidenskaben - 15. Geographien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
lig Kraft sigtes maaskee i Eddadigtet Sigrdrifumaal, naar Sigrdrifa·
udtaler det Ønske, at de høiere Magter ville give hende og Sigurd Fas-
nersbane ,,Lægehænder (1æknishendr), medens de leve1);« og en saadan
Kraft betegnes ligefrem, naar det heder om Kong Olaf den hellige, at
han i Gardarike helbredede en Dreng for en livsfarlig Halsbyld ved
at beføle Hævelsen med sine Hænder2).
Disse anførte Træk af de gamle Nordmcends Lægekunft dreie sig
vistnok om Ubetydeligheder og ere maaskee i og for sig kun lidet mer-
kelige; men vi maa nøies hermed iMangel af noget Bedre· At enkelte
Nordmænd, især Geistlige, under sine Ophold og Stadier i Udlandet
der kunne i Forening med andre Videnskaber ogsaa have lagt sig efter
Lægekunften, er ikke usandsynligt, skjønt ingen bestemte Underretninger
derom hidtil ere opdagede. Da man begyndte at indrette Hospitaler i
Norge og paa Island, hvilket neppe er skeet før i det 12te Aarhun-
drede i det Tidligste, saa sattes disse Stiftelser til Syges Pleie i
Forbindelse med Klostre eller andre geistlige Indretninger, og heraf
blev da en naturlig Følge, at Lægekunsten maatte blive Gjenstand for
Munkenes og de Geistliges Opmerksomhed Berømte Lægenavne blandt
den ældre norske Geistlighed ere dog, saavidt vides, ikke bevarede ivore
gamle skriftlige Mindesmerker.
Af gamle norske Lægebøger, af samme Slags som den, der haves
i det ældre danske Sprog og tillægges Henrik Harpestreng, ere, saavidt
hidtil bekjendt, ingen levnedez og ikke heller omtales nogen saadan i
andre gamle norske eller islandske Skrifter.
15.
Geograpyien.
Af Nordmændenes megen Omstreifen i Middelalderen, deels paa
· Krigstog deels paa Handelsreiser, maatte man allerede formode, at de
ei kunde være blottede for Indsigter i Geographien. Heroni overbevises
man deels ved Sagaerne, i hvilke ofte geographiske Antegnelser findes
indskudte, « deels af et Par selvstændige geographiske Afhandlinger, der
1) Sigrdrifnm. V. 4· s) Snorre Olaf d. hell. S. Kap. 200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
