Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 15. Geographien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geographien. 553
ere os bevarede. Vi lære deraf, at Middelalderens Nordmænd ingen-
lunde i geographiske Kundskaber have staaet tilbage for sine Samtidige i
det øvrige Europa. Vel røbe deres geographiske Bemerkninger ingen
egentlig Indsigt i den mathematiske Geographi eller i det under Middel-
alderen hyldede mathematisk-geographiske System, der i Grunden var
«Ptolemæus’sz men denne Mangel opveies ved skarpe Iagttagelser af
Landenes Beliggenhed mod hinanden og Veiafstanden mellem de bety-«
delige Steder. At Gjetninger indblande sig der, hvor Erfaringen ikke
slog til, kan man, naar man tager Hensyn til Tidsalderen, ikke undre
sig over.
Om alle de europæiske Landes Beliggenhed viser det sig, at Mord-
mændene have havt en temmelig rigtig Forestilling, især om de vestlige
Landes; det Samme er og Tilfældet med alle Landene om Østersøen,
hvilke de norske Sofarende jævnligeii besøgte, samt om de Dele af det
indre Rusland, gjennem hvilke man reiste til Constantinopel Om de
indre Lande nærmest i Øst for Tydskland have Forestillingerne været
dunklerez og i endnu høiere Grad sindes dette at have været Tilfælde
med de østligere Egne af det indre Rusland. Med Middelhavslandene
have —Nordmændene overhovedet fra det 12te Aarhundrede af været
meget vel bekjendte, og deres Kjendskab til dem er hentet fra Erfaringer,
gjorte deels paa Toge, som Sigurd Iorsalafarers til Palæstina i
Begyndelsen as det 12te Aarhundrede og den orknøiske Jarl Nøgnvald
Kales samt flere norske Hovdingers ved Midten af samme Aarhundrede,
deels paa Gesandtskavsreiser og Pilegrimsreiser til det hellige Land,
Rom, St. Iago iSpanien og flere Steder. Hvad Europas nordligste
Egne angaar, havde neppe noget Folk i Middelalderen bedre geographiske
Kundskaber end Nordmaendene, hvis eget Land dengang saa at sige
strakte sig lige til det hvide Hav (Gsa,ndvik), og som jævnligen before
Kysterne lige til dette Hav, ja endog til Dvinaflodens Munding. Med
Hensyn til Egnene iØst for det hvide Hav dannede de sig i det mindste
fra det 12te Aarhundrede af den Forestilling, at Kysten strakte sig i
Nord og siden iVest, dannende en vid Bugt, saaledes at den udgjorde
· et sammenhængende Heelt med Grønland. Dette Land var sNordmæn-
dene naturligviis meget vel bekjendt, baade forsaavidt det var beboet af
Nordmcend, og forsaavidt det befores af dem for Handelens Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
