Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 15. Geographien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
med de Varer, som der ved Jagt og Fiskeri erhvervedes. Af de uord-
amerikanske Kyster kjendte de fra sine Viinlandsreiser i Begyndelsen
af det 11te Aarhundrede flere Punkter, og Erindringeti om disse Lande
vedligeholdt sig i Sagaerne, om end Neiserne til dem hastig ophørte.
Til hvilken Verdensdeel man skulde regne de her opdagede Lande, vidste
man ikke ret. Man finder, at i det 12te Aarhundrede den Gisning
har været fremsat af enkelte Lærde, at Viinland egentlig var en Fort-
sættelse af Asrika, som da tænktes i Vest for Gibraltarstrædet, Mord-
mændenes Njorkasund, at bøie sig i en uhyre stor Bugtning mod
Rordvest Af Afrika kjendte man forresten kun Landene paa Mordkysten
ved Middelhavet. Af Asien var Palæstina og dets nærmeste Omgivelser
de Dele, som vare Nordmændene bedst bekjendte. Jndien var for dem
et Fablernes og Uhyrernes Land, og det Samme var ogsaa Tilfælde
med det indre og østligere Asien, som de almindelig benævnte Serk-
land og jævnlig forblandede med det Indre af Afrika, som de benævnte
paa samme Maade. Om Havet mellem Asia og Asrika havde de intet
eller i alt Fald et høist forvirret Begreb. Heraf fulgte, som det
lader, Forestillingen om et langt videre Sammenhæng mellem Asia og
Afrika end det, som virkelig findes, og en Sammenblanding af de
græske og romerske Geographers Serioa i det østlige Asien ·med Folke-
navnet Saracener i det vestlige Asien og Nordafrika har rimeligviis
afstedkommet Forvirringen med Hensyn til Serklands Beliggenhed.
Hvad der forresten ikke sjælden vanskeliggjor Fortolkningen af de gamle
Nordmænds geographiske Angivelser, er Fordreininger af Stedsnavnene,
hvilke man gjerne vilde give en Form, der passede med det norrøne
Sprogs Eiendommelighed.
En vigtig Plads i Nordmændenes geographiske Videnskabelighed i
Middelalderen indtog Itinerariet eller Veibeskrivels«en (lejöar—
visir). Disse indeholdt deels Underretning om Landveien til visse
berømte og af norske Neisende og Pilegrime meget besøgte Steder,
som til Rom, Ierusalem og flere, deels Kursforskrifter for Søfarende,
der vilde besøge mindre bereiste Egne som f. Er. Grønland· Afstandene
i disse Beskrivelser ere almindelig beregnede efter Dagsreiser·«
Den ældste Frugt af Nordmændenes geographiske Iagttagelser er
os bevaret i det angelsariske Sprog, nemlig i Ottars Bestrivelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
