Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 17. Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p-
060 De lærde Videnskaber og deres Literatur. ’
den ofte omtalte lærde Jslænding Sæmund Frode veed man, at
han i den anden Halvdeel as det 11te Aarhundrede, under sit Ophold
i Udlandet, med megen Iver lagde sig efter Magten og heri erhvervede
sig saa store Kundskaber, at han betragtedes som en udlært Troldmand
Hans Magt maa man vistnok tro for en stor Deel har bestaaet i
physiske Kundskaber, saa meget mere, som intet Spor sindes af, at han
derved kom i Vanrygte. Til Indsigter i Naturhistorien, saadan som
den i Middelalderen studeredes i Europa, finder man Spor i de mange
tildeels fabelagtige Beretninger om forskjellige Naturgjenstande i frem-
mede Lande, hvilke ere omstroede baade i Sagaerne og i andre Skrifter.
I Kongespeilet fra omtrent 1200 og i den før nævnte udentvivl
noget yngre Nimbegla sindes mange Underretninger vedkommende
Naturhistorien og Naturens Kræfter, deels hentede fra Erfaringen, deels
fra udenlandske videnskabelige Kilder. Om den norske Jarl Knut
Haakonsson R 1261) heder det i Sturlungasaga1), at der paa
hans Tid ikke var den Mand i Norge, som kunde lignes med ham i
Kjendskab til Stenenes Natur. Hermed er vistnok ikke sagt, at Knut
var nogen stor Mineralogz men Meningen er vel, at han var indviet i
de under Middelalderen almindelige overtroiske Forestillinger om visse
Stenes, især Ædelstenes, skjulte Kræfter baade til Lægedom og i andre
Henseender. En liden Afhandling i det norrone Sprog om Stenenes
Natur, opfattet fra denne Side, er os endnu levnet i et Haandskrift
fra Begyndelsen af det 14de Aarhundrede. Om en Magiker eller rettere
Physiker, som vel«ikke var norsk af Fødsel, men dog opholdt sig i
Norge i Slutningen af det 13de Aarhundrede, beretter Biskop Larmen-
tiusis Saga2). Det heder nemlig her, at da Laurentius som ung
Prest opholdt sig i Bergen. og jævnlig var ved Kong Erik Magnussons
Hof, indfandt sig mange merkelige Mænd fra forskjellige Lande, hvilke
besad mange Kundskaber. Blandt dem var en ved Navn Thrond
Fisilar, flamsk af Herkomst, der forstod at gjøre mange Kunster, mere
paa en naturlig Maade end ved nogenslags Trolddom. I Julen ud-
førte Thrond den Kunst, som kaldtes herbrestk (Krigslarm). Den
bestod deri, at en Larm frembragtes, saa sterk og gjennemtrængende,
at kun faa Mænd kunde udholde at høre den; frugtsommelige Kvinder
1) 11, 1, 133. 2) Kap. 8 (Biskup2 siigur 1, 798).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
