Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 17. Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturvidenskaberne. · . 561
kunde fare ilde ved den og Karlmænd blive saa angrebne, at de faldt
fra sine Sæder ned paa Gulvet. Thrond, som var en Ven af Lau-
rentius, raadede ham at stikke Fingrene i Ørene, naar Larmen skulde
begynde. Han viiste ham ogsaa, hvad der behøvedes til denne Kunst,
og det var fire- Ting: Ild, Svovl, sPergament og Stry. Kunsten-
kaldtes herbrestr, lægges til, fordi man ofte brugte den i Strid til
at skræmme Fienderne med. Her have vi upaatvivlelig Spor af den
første ufuldkomne Kjendskab til Krudtet og dets Kraft, skjønt kun
anvendt til at frembringe et sterkt Smeld. Af Hauksbok eller Hauk
Erlendssøns Bearbeidelse af Landnamabok viser sig, at Nordmændene
i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede have kjendt Magnetnaalens
Egenskaber og Brugen af en Art Kompas. Der gjøres nemlig, hvor
Talen er om« Floke Vilgerdssøns Reise fra Nogaland til Jsland, paa
hvilken han medførte nogle ’indviede Navne for at vise sig Vei, den
Bemerkning: »5paa den Tid havde Sømændene (haksigljngarmenn) i l
Norden ingen leioarsteinn (Veiviisningssteen d. e. Magnetnaal)«1).
Det Anførte er tilstrækkeligt til at vise, at Kundskaber i Naturhistorie
og Physik ikke vare fremmede for Middelalderens Nordmænd, om de
end ikke fremtræde for os i nogen selvstændig videnskabelig Behandling
i levnede Skrifter.
Den Green af Naturvidenskaberne, som næsten hos ethvert Folk,
endogsaa paa et temmelig lavt Udviklingspunkt, tiltrækker sig fortrinlig
Opmerksomhed og vinder et Slags Dyrkelse, er Astronomien og
hvad dermed staar i Forbindelse. Iagttagelsen af Himmellegemerne,
deres tilsyneladende eller virkelige Bevægelse og deres Forhold til
Tiden og dens afvexlende Løb er noget, der tidlig paatrænger sig
Folkene. Det griber paa saa mangehaande Maader ind i Menneskelivets
Sysler, at man ikke kan undgaa ideligen at beskjeftige Tanken dermed.
For Nordmændene, som et allerede i den fjærneste Oldtid søfarende
Folk, maatte Himmellegemerne, deres Stilling og Bevægelse, samt deres
Forhold til Strømmenes Gang og Havets Ebbe og Flod nødvendig
blive Gjenstand for Iagttagelser Vi ville her ikke opholde os ved de «
astronomiske Sætninger, som man har troet at finde udtalte i visse
af Nordmændenes hedenske Myther; vi vilde derved komme altfor meget
1) tsL sögur 1 (1843), p. 28 nok. 7.
R. Kepler- Nordm. LiteraturiMiddelalderen. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
