Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 17. Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-
062 De lærde Videnskaber og deres Literatur-.
ind paa Gjetningernes Enemerker. Vi ville derimod hefte Opmerksom-
hedeii ved de Resultater af astronomiske- Iagttagelser, som fremtræde i
de gamle Nordmænds Tidsinddeling. —·— I denne Henseeiide giver
Are Frodes Jslendingabok en høis«t mertelig Oplysning angaaende
Aarsberegningen i Hedendommens Tider1). I den anden Halvdeel af
det 10de Aarhundrede.(som det lader mellem 950 og 970) regnede de
paa Jsland bosatte Nordmænd 12 Maaneder paa Aaret, hver Maaned
paa 30 Dage, og lagde dertil 4 Dage; de regnede altsaa Aaret paa
52 Uger eller 364 Dage. Saaledes havde de udentvivl da regnet
Aaret ’i lang Tid. Men nu efter mange Aars Regning paa denne
Maade merkede man af Solgangen, at Sommertiden eller den Tid, de
regnede Sommerens Begyndels«e, rykkede tilbage paa Vaaren, hvilket jo
var ganske naturligt, da de regnede Aaret 13 Dag forkort, og saale-
des i Løbet af 24 Aar kom en heel Maaned tilbage. Man vidste i
Førstningen ikke, hvorledes man skulde rette paa dette. Men da frem-
ftod en Mand ved Navn Thorstein Surt paa Althinget og foreslog,
at man hvert 7de Aar skulde forøge Aaret med en Uge og forsøge,
hvorledes det da vilde gaa. Ved dette Forslag, heder det, ,,vaagnede
alle Mænd,« og det blev lovtaget. Man maa Udentvivl af denne
Beretning slutte, at Nordmcendene alt fra ældgamle hedenske Tider
have regnet efter Solaaret, hvilket de have inddeelt i 12 Maaneder,
hver paa 30 Dage, hvortil de have føier 4 ordentlige Skuddage hvert
Aar, og at de have berigtiget den Uregelmaessighed, som paa denne
Maade fremstod, ved at tilføie efter visse Aars Forløb et bestemt Antal
overordentlige Skuddage. At Ideen med Skuddagene ganske fra nyt
af skulde være opstaaet paa Island ved den omtalte Leilighed, lader
sig neppe antage; det svarer heller ikke til det Udtryk, som iBeretningen
bruges, nemlig at alle Mænd ligesom opvaagnede ved Thorstein Surts
Forslag. Man maa snarere tro, at Ideen var ældgammel hos Mord-
mændene, men at den efter Udflytningen til Jsland er kommen til at
gaa i Forglemmelse hos Nybyggerne, indtil den igjen ved den anførte
Leilighed vaktes til Live. Saadant lader sig let forklare af den For-
virring i mangehaande Livsforholde, som en saadan Udslytning i hine
Dage maatte afstedkomme· Man tænke sig blot den vigtige Omstæn-
1) Kap. 4. (1«s1. s. 1 (1843), p. 6—8).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
