Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 17. Naturvidenskaberne - 18. Philosophien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
putistiske Afhandlinger ogsaa andre Stykker af astronomisk Indhold,
foruden en heel Deel af almindeligt historisk og af geographisk Indhold.
De kaste meget Lys over det Standpunkt, paa hvilket i det 13de og
14de Aarhundrede Astronomiens Studium stod blandt Nordmændene,
og dette vil, sammenlignet med Tidens øvrige Forholde, neppe besindes
at være saa ganske lavt. «
Det er bekjendt nok, at Astrologien i Middelalderen sattes i den
nøieste Forbindelse med Astronomien og var i høi Anseelse. At Mord-
mændene deelte den almindelige Overtro med Hensyn til Astrologiens
Verd, kunne vi neppe betvivle; men hidtil er dog, saavidt vides, intet
egentligt astrologisk Verk fra Norge eller Island opdaget.
18.
pyilosopyien.
Det fremmede Ord Philosophi udtrykte de gamle Nordmænd i
sit Sprog ved speki (Viisdom); en Philosoph benævnte de spekingr
(Biismand). Begge Benævnelser staa igjen i Forbindelse med Ordet
spakr, der baade betegner rolig, fri for Heftighed og Lidenskab, —-
og viis, klog. Ved speki tænkte man sig altsaa egentlig den Viis-
dom, der havde sin Grund i Herredømme over Lidenskaberne og i en
rolig, sindig Opfatning af Livets Forholde og Begivenheder, og som
yttrede sig i en klog, velberegnet Livsvirksomhed Forskjellen mellem
frosdj og speki lagde man, saavidt skjønnes, fortrinsviis deri, at man
ved det første nærmest forstod Kundskaber, Lærdom, ved det sidste
Verdensklogskab. ·
Denne Livsphilosophi, som de gamle Nordmænd egentligst beteg-
nede ’ved Navnet speki, og paa hvilken de altid satte en høi Priis,
betragtede de vel ikke som nogen Videnskab, hvilken de underkastede en
systematisk Behandling, men de vare dog allerede iHedendommens Tider
omhyggelige for at bringe de Sætninger af den, som de ansaa for de
væsentligste, i en Form, der kunde sikkre deres Bevaring i Mindet og
deres Forplantelse i den mundtlige Tradition. Man udtrykte dem i
Tankesprog, indklædte dem i en poetisk Form og overleverede dem saa-
ledes til Efterverdenen. En saadan Hedendommens Livsphilosophi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
