Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 18. Philosophien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Philosophien. 569
er det, som enkelte af Eddadigtene og især det bekjendte Haavamaal
indeholde.
Efter Christendommens Indførelse lærte Notdmændene et andet
Slags Philosophi at kjende, den nemlig, som sattes i Forbindelse med
den. christelige Theologi, —· den scholastiske Philosophi. De gjorde
Bekjendtskab med den deels gjennem udenlandske Skrifter, deels gjennem
Studier ved udenlandskeSkoler· Den spillede iMiddelalderens høiere Sko-
leunderviisning en altfor vigtig Rolle, til at de Nordmænd, der studerede i
Udlandet, skulde blive uberørte af den. Men nogen dybere Gjenklang synes
den ikke at have fundet hos dem. Ingen omfattede den med saadan Iver
eller tilegnede sig den i saadan Grad, at han fandt sig opfordret til at
henplante den i Hjemmet eller formaaede at vinde den en Plads i den
indenlandske Literatur. Det eneste norrøne Skrift, som man maaskee
kan henfore paa Scholastikens Enemerker, er den under Theologien
allerede nævnte Lucidarius eller Elucidarius; men dette er da
kun en Oversættelse. Saaledes fandt den Philosophi, som man anden-
steds i Middelalderen fortrinlig dyrkede, Scholastiken nemlig, ingen ret
Indgang i Norge; den efterlod sig i det mindste ingen merkelige Spor
i Literaturen. Anderledes forholdt det sig derimod med den Livsphilo-
sophi, som allerede i Hedendommen havde fundet sine Tolke blandt de
norrøne Skalde; den fandt ogsaa sine Tolke i den christelige Literatur
og frembragte et Verk, som maa ansees for en af den norrøne Viden-
skabeligheds merkeligste Frembringelser, det bekjendte Konungs—
skuggsjs eller Kongespeil.
Dette Skrift har den i Middelalderen saa meget yndede dialogiske
Form. De Leveregler og Lærdomme, det indeholder, fremstilles i en
Samtale mellem en Fader og hans Søn, i hvilken den sidste er den
Spørgende, den første meddeler undervisende Svar. Bogen aabnes
med et Slags Indledning, der især har Hensyn til at forklare
Skriftets Form og Titel. Sønnen indføres her som talende, eller For-
fatteren taler i Sønnens Navn og udvikler Anledningen til Skriftet.
Han havde bemerket, siger han, hvorledes saa mange Mennesker i for-
skjellige Stillinger forfeilede deres Livs Vei; han tænkte over, hvor-
ledes han skulde finde den rette, og troede det bedst heri at raadføre
sig med sin ersarne Fader, som han vidste vilde sin eneste Søn vel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
