Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 18. Philosophien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
Faderen tillod ham at spørge om, hvad han helst ønskede atvide. Han
begyndte da med at spørge om Kjøbmænd enes Idrætter og Seder,
steg derpaa høiere og søgte Oplysning om Kongers og andre store
Høvdingers Adfærd og om deres, som fulgte og tjente dem. "
Han forbigik ikke Geistligheden og endte med at tale om Bøn-
dernes og Almuens Seder og Forretninger Da hans Fader havde
besvaret alle hans Spørgsmaal udtømmende og med Skjønsomhed, saa
bade de Mænd, som havde været Tilhørere ved Samtalen, at han
skulde opskrive, hvad der var talt. Dette gjorde han, ,,ei blot til Ørens
Lys«t og en kort Skjemt for dem, som hørte det, men til mangfoldig
Nytte for Alle, som med Agtsomhed læse denne Bog og rette sig vel
efter alt, hvad deri bydes.« Han. har givet Bogen et fagert Navn;
»thi den heder Speoulum Regale eller det kongelige Speil
(konunglig skuggsja), ikke formedelst dens Hovmod, som skrev den,
men paa det at den skal tykkes saa meget lysteligere at lære af for den,
som hører den, og derhos fordi hver, som vil lære gode Seder og
Høviskhed eller fager og passende Tale, kan sinde og see det i Bogen,
ligesom han seer mange Billeder og alleslags Kunstverker i et klart
Speil. Men af den Grund heder denne Bog Kongespeil (konungs
skuggsjsi), at der ligesaa vel er talt om Kongers som om andre Mænds
Seder.« Kongen er den høieste iNavn; derfor bør ogsaa han og
hans Hird have de skjønneste Seder, saa at det øvrige Folk af dem
kan tage Exempel. Desuden bør hver Konge ofte see i dette Speil og
først betragte sin egen Adfærd og dernæst alle sine Undersaatters· ,,Dog,
uagtet Bogens Navn er Kongespeilet, er den ligefuldt indrettet Alle til
Brug ligesom en Almenning» Hver, som seer deri, vil sinde nyttige
Anviisninger. »Men hvis Nogen ønsker at høre eller læse denne Bog,
da behøver han ei at spørge efter dens Navn eller Stilling, som sam-
mensatte og skrev den; det vil da ei hændes, at Nogen forkaster det
Nyttige, som deri mon sindes, enten paa Grund afHad, eller afAvind,
eller af noget Fiendskab mod den, som forfattede den.« Der sluttes
med Anmodning til Læserne om at bære over med Bogens Mangler·
Hvad nu denne Fortale angaar, saa bør man vist ikke lægge nogen
Vegt paa det, som siges om Fader og Søn, saaledes at man skulde
lægge dette til Grund ved Undersøgelsen af, hvo der er Skriftets For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
