Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 18. Philosophien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-
Philosophien. 570
Kong Sverrers Tidsalder end til nogen senere. Vistnok kan jeg ikke
dele deres Mening, som have villet gjøre Kongespeilet til et Verk af
Kong Sverrer selv, eller som have villet lade det være udarbeidet
under hans Tilsyn og efter hans Foranstaltning. Maaden, paa hvilken
Forfatteren oftere omtaler sin Stilling, strider paa det bestemteste
herimod. Men ligesaa sikkert forekommer det mig, at Forfatteren har
hørt til Birkebenernes Parti, levet paa Sverrers Tid og skrevet sin
Bog under hans Negjering· Det er de Statsgrundsætninger, til hvilke
Virkebeneriie bekjendte sig, som heelt igjennem udtale sig, og det er det
af Birkebenerne opstillede Kongedømme, som skildres Man feiler vist
ikke meget ved at sætte Forfattelsestiden til henved 120(). Den ældste
udmerkede Pergamentsbog, som er os levnet af Kongespeilet, kan ogsaa
neppe være yngre end Midten af det 13de Aarhundrede; og den maa
dog ansees for en Afskrift af en ældre-
At opstille Gisninger om, hvo Forfatteren kan have været, fore-
kommer mig unyttigtz kun maa vi bemerke, at det af Yttringer i selve
Skriftet følger, at Forfatteren maa have været en norsk Høvding og
havt sin Bopæl i det nordlige Norge,i den sydlige Deel af Haalogaland,
i Namdalen eller det nordligste af Throndhjem
At Skriftet i det 13de og 14de Aarhundrede har været meget
læst og almindelig bekjendt i Norge og paa Island, derom vidne de
mange forskjellige norske og islandske Haandskrifter af det, som deels
hele eller nogenlunde hele, deels kun i ubetydelige Brudstykker ere be-
varede til vore Dage. At det ogsaa har havt en virksom Indflydelse
paa Folkemeningen og paa den Aa11d, som udviklede sig i den norske
Statsstyrelse, derom overbevises vi deels derved, at de iSkriftet
udtalte Grundsætninger efterhaanden gik over iLovgivningen, deels ogsaa
derved, at man i Magnus Haakonssons Landslov og end mere i hans
Hirdskraa sinder Udladelser og Udtryk, der aabenbare ere hentede fra
Kongespeilet, hvilket saaledes maa antages at have foreligget Kongen
og hans Naadgivere, eller i det mindste at have efterladt hos dem det
mest levende Indtryk 1).
1) Kongespeilet er udgivet af Halfdan Einarsson. Sorv 1768. 4. (med latinst
og dansk Oversættelse) og af R. Keyser, P. A. Munch og C. R. Unger. Chri-
stiania 1848. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
