Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 18. Philosophien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
fine Seder. Den Tænkemaade, som udtaler sig i Bogen, er ædel og
aaben; den aander Gudsfrygt og Menneskekjærlighed, parret med Stats-
klogskab, saadan som man iMiddelalderen forestilte sig den. Der tales
i en høi Tone om Kongedømmet, dets guddommelige Oprindelse og den
Myndighed, som tilkommer det; men Tonen er derfor ikke slaviskz der fore-
holdes ogsaa Kongen og hans Naadgivere med Alvor, hvilke vigtige
Pligter der paaligger dem og de sørgelige Følger af deres Forsømmelse.
Foredraget er noget vidtsvaevende og vel overflødigt paa Ord, men ligefuldt
behageligt Sproget udmerker sig ved sin Rigdom og Ziirlighed. Det
er ikke frit for undertiden at forme sine Vendinger noget efter Latinenz
men det er desuagtet høist reent, og dets Udtryk vel valgte. Man
vil overhovedet have ondt for at opvise fra det 12te eller 13de Aar-
hundrede i den europceiske Literatur noget Skrift udenfor Latinen, der
behandler lignende Materier paa en saa smagfuld Maade og i et saa herligt
Sprog. Kongespeilet eri denne Henseende Blomsten i den norrøne,Literatur.
Med Hensyn til Forfattelsestiden, da er det sikkert, at denne maa
søges i Tidsrummet mellem Kong Sverrers Fremtræden 1177 og Kong
Magnus Haakonssnns Negjeringstiltrcedelse i 1263. Dette kan man
slutte deraf, at Kongedømmets Deelbarhed omtales som gjældende i
Landets Ret, at indbyrdes Splid og Partistridigheder nævnes som
dens jævnlige Følger, at Hirdindretningen beskrives som simplere, end
den var fra Kong Magnus’s Tid, at Hentydninger gjøres til en
Spænding mellem Kongedømmet og Geistligheden, hvilken ei indtraadte
før under Kong Sverrer, men at der alligevel ikke gives noget Vink
om, at Geistligheden virkeligen havde naaet den Magt og de Rettigheder,
af hvilke vi i den anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede finde den
i Besiddelse. Hertil kommer, at de Grundsætninger med Hensyn til
Kongedømmets Hellighed og Myndighed, hvilke Skriftet udtaler, netop
ere de samme, som man af andre Kilder veed gjorde sig gjældende fra
Kong Sverrers Tider, og som endelig under Magnus Haakoiissøn
banede sig Vei til Landets Lovgivning Alt dette taler for den oven-
nævnte Forfattelsestid. Men vi tør maaskee gaa noget videre. Naar
man sammenholder Tonen i Kongespeilet med den i Sverrers Saga og
især i de Taler, som der paa flere Steder lægges Sverrer og. hans
Høvdinger i Munden, saa ledes man til snarere at henføre Skriftet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
