Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 18. Philosophien - 19. Sprogvidenskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Philosophien. Sprogvidenfkaben. 577
bære det uforkafteligste Vidne om deres Aandsdannelse. Besiddelsen af
disse to egte norske Aandsfrembringelser lader os med Lethed bære
Savnet af en norron scholastisk-philosophisk Literatur.
19.
Sprogvidenskaben»
Vi maa til Slutning med faa Ord handle om Sprogviden-
skabens Tilstand i Middelalderen blandt Nordmændene i Norge og
paa Jsland. ·
Begreb om Sprogvidenskab, Philologi, sik Nordmændene først med
Christendommen og gjennem dens Lærere. Latin en var hos dem det
første Sprog, der stusderedes paa en videnskabelig Maade. Deti latinske
Grammatik havde allerede længe nydt en videnskabelig systematisk
Behandling, og man havde vidt omkring i Europa vant sig til at
betragte den latinske Grammatik som en Nettesnor for Modersmaalets
grammatiske Behandling. Med Christendommen sik Nordmændene Be- .
kjendtskab med Donatssog Priscians grammatiske Lærebøger, og disse
bleve ogsaa hos dem benyttede ved den lærde Skoleunderviisning Vi
have ovensor, hvor Talen var om den yngre Eddas forskjellige Bestand-
dele, seet, hvilken Indflydelse disse latinske Grammatikere havde paa det
norrone Sprogs videnskabelige Studium fra Begyndelsen af det 12te
Aarhundrede, hvorledes de fremkaldte Afhandlinger i det norrone Sprog,
hvilke satte sig det Formaal at ordne Modersmaalets Netskrivning,
Grammatik og Rhetorik paa en Maade, der stemme-de med hine Læreres
Systemer. Med Kjendskabet til det latinske Sprog aabnedes tillige
for Nordmændene et Indblik i den latinske Literatur, der visselig ikke
var uden en mangesidig Indflydelse paa deres aandelige Dannelse Man
indskrænkede sig ikke til at studere de latinfk-theologiske Skrifter alene, af
hvilke de for en Geistlig nødvendigste Kundskaber skulde høstes. Man fik
ogsaa verdslige latinske Verker i Hænde baade fra Middelalderen og
den klassiske Oldtid. Der er Beviis for, at allerede kort efter 1100
Ovids Skrifter vare bekjendte paa Island Jon Øgmundssøn, Biskop
af Hole (f 1121), der var en meget streng Mand med Hensyn til
R. Kevser. Nordm. Literatur i Middelalderen. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
