Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 19. Sprogvidenskaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 De lærde Videnskaber og deres Literatur.
Sederne, overraskede engang en af Skolens Lærlinge, idet han læste
i Ovids ars amaudi, hvorover han blev meget sforbittret, da han ikke
vilde vide af, at hans Disciple skulde befatte sig med slige letfærdige
Bøger. Thjodrek Munks norske Historie fra Midten af det 12te
Aarhundrede forudsætter Adgang til en heel betydelig Samling af
latinske Skrifter baade af Classikerne og af Kirkefaedrenez og flere
Omstændigheder og Vink i vore gamle Efterretninger vise, at de norske
Kirkebibliotheker have efter Middelalderens Leilighed været ret godt
forsynede med Verker af den latinske Literatur. De flere i Norge og
paa Island i det latinske Sprog forfattede Skrifter og Dokumenter,
ligesom og de Oversættelser fra Latin paa Morsk, hvilke ere os levnede
fra Middelalderen, vise, at deres Forfattere have været vel hjemme i
Latinen og tillige vidst at gjengive dens Udtryk paa en passende
Maade i Modersmaalet. Og det er ikke hos Geistlige alene, man
sporer denne Indsigt og Øvelse iLatinenz ogsaa hos høiere staaende
verdslige Personer finder man den. At Kong Sverrer var det latinske
Sprog mægtig, kan ikke undre os, da han havde faaet en fuldstændig
geistlig Skoleopdragelsez men ogsaa Kong Haakon Haakonssøn kunde
underholde sig ved at lade sig latinske Skrifter forelæse i sin sidste
Sygdom. Hans Søn Magnus maa udentvivl antages at have for-
staaet Latin, ligesom ogsaa dennes Sønner, Kongerne Erik og Haakon
Om den sidste berettes endog, at han ved et Møde i Nidaros, paa
hvilket visse Tvistigheder mellem Erkebiskoppen og hans Domkapitel
skulde afgjøres, holdt en Tale paa Latin. Man seer af alt dette, at
den latinske Philologi ingenlunde var forsømt i Norge og paa Island
under Middelalderen, hvad Nogle ellers maaskee kunde ville slutte
deraf, at man paa begge Steder verdigede Modersmaalet saa megen
Opmerksomhed og deri helst ønskede at udtrykke sig baade skriftlig
og mundtlig
Hvad de øvrige gamle Sprog angaar, da var Indsigten i dem
udentvivl ringe. Vel maa man antage, at de Nordmcend, som i
længere Tid opholdt sig i de græske Keiseres Tjeneste, maa have
erhvervet sig Øvelse i det da brugelige Græss, men om dette har ledet
til noget alvorligere Studium af græske Forfattere, end sige af de
ældre græske Classikere, er høist tvivlsomt eller snarere ikke rimeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
