Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. De nordgermaniske Folks Forfatning i forhistorisk Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Indledning.
Kreds, Folk paa den videre. Ved Besættelsen af Landet fandt hvert
Folk sit Folkland eller Fylke, og i dette igjen hver Hær sit Hered.
Dette var Statssamfundets første Udviklingstrin Saa traadte igjen
senere undertiden flere Folk i en ved ældre indbyrdes Slægtskab anviist
nærmere Forbindelse. Benævnelsen for denne var pjdd d. e. Folke-
færd. Svearnes flere Folk dannede saaledes som et større Heelt
Svja pjdo eller Svipj6ö, et Navn, som ogsaa overførtes paa deres Land.
Idet nu Jndvandringen og Befæstelsen foregik paa denne Maade
folkeviis og hærviis, og det som sagt uden at støde paa nogen kraftig
Modstand, saa gik den vandrende Stammes patriarchalske Samfunds-
orden iGrunden uforandret over paa dens nye Forholde som fast bosat.
Hver Familiefader i Hosten tog Land som Odel d. e. fri Eien-
dom for sig og Sine og blev Bonde (b1’1andj) d. e. bofast Mand i
Heredet. Han raadede for sit Tyende, hvoriblandt ogsaa fandtes Træle,
oprindelig Krigsfaiiger af fremmed Folkefcerd og deres Afkom, og han
var Herre i denne Huuskreds og paa det Land, han havde taget.
Hovedet for den mest anseede Æt i Hæren vedblev at ansees for alle
Heredsbønders Formand. Navnet for Ihcendehaveren af denne arvelige
patriarchalske Verdighed var Hers er (heksjr) d. e. Hær- eller Hereds-
sorstander. Han var Heredsbondernes Anfører i Krig og tillige
Forstander for deres Gudstjeneste og dermed nærforbundne Retspleie.
Han var saaledes paa een Gang verdslig Høvding og Prest. J sidste
Egenskab benævntes hanogsaa Gode- (af god, Gud, Afgud). Han
var dog kun den første blandt Ligemænd· Heredsbonderne, samlede til
Tbing, havde den afgjørende Stemme i alle Heredets Anliggender.
Denne Samfundsorden i den engere Samfundskreds hævede ikke den
videre Forening. Fylket vedblev at betragtes som det større Hele-
hvis Anliggender afgjordes paa Thing af alle Fylkets Vønder, Fyl-
kesthing, under Ledning af samtlige Fylke—ts Hersere.
Saadan maa Nordmændenes, Norges Indbyggeres, Fylkesforfat-
ning tænkes oprindelig at have været Hvert Fhlke dannede et
Forbund af flere Hereder, en liden Stat med demokratisk-
patriarchalsk Forfatning. Folket bestod ikkun af frie Bønder;
ufrie eller livegne Bpnder gaves ikke, men vel Huustræle, hvilke
betragtedes som sine Herrers Eiendom uden personlig Net.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
