Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. De nordgermaniske Folks Forfatning i forhistorisk Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordgermanernes Forfatning i forhlstorisk Tid. 7
Ved den Tid, da Historien først kaster sit klarere Lys over Norges
Forholde, sees dog denne oprindelige Fylkesforfatning i mange, maaskee
de fleste Egne af Landet at have antaget et mere monarchisk Præg.
Man finder nemlig allerede da Kongedotnmet som Herserverdigheden
overordnet, idetmindste iNavnet, og Konger i Spidsen for Fylkerne,
idetmindste flere af dem.
Anledningen til, at en Magt opstod i Fylket, overordnet Herser-
verdigheden, kan søges deels i en naturlig Udvikling af selve den
ældre Fylkesforsatning, deels i ydre Forholde, især fremkomne
efter at den nordgermaniske Stamme var optraadt som erobrende paa
den sydgermaniske Stammes og andre fremmede Folkefærds Enemerker.
En enkelt Herser kunde hæve sig til en Forrang for sine Medher-
sere i samme Fylke som Bestyrer enten af Fylkesthinget eller
af Fylkets almindelige eller mest anseede Tempel, eller som
Fylkesmcendenes Overanforer i Krig. Det forældede Verdigheds-
navn Fylker (kylkir) kan maaskee tænkes oprindeligen at betegne en
saadan til almindelig Fylkesforstander hævet Herser, —— at være eens-
tydende med, hvad man siden i Norge benævnte Fylkeskonge. Dog
dette er saare uvist. Det samme kan muligen have været Tilfældet med
det allerede meget tidlig forældede Verdighedsnavn Drotten (dr6ttinn).
Men uagtet et Slags saadan monarchisk Centralmagt har kunnet udvikle
sig i enkelte Fylter af selve den ældre Samfundsorden, saa maa det
dog antages for sikkert, at Kongenavnet og det egentlige Konge-
dømme udsprang af senere ydre Forholde.
Navnet Konge (konungr, Gammelhoitydsk ohunino, Gammelne-
dertydsk kuning, Angelsaxisk oyning) tilhører ligesaavel den sydgermaniske
som den nordgermaniske Folkestamme, og det er ei sikkert, hos hvilken
af de to det er ældst. Det maa udledes af kon eller kyn, Slægt, og
betegner egentlig den, der bærer Navnet, som høiættet. Oprindelig
synes det tillagt Hærførere, oftest, hos Nordgermanerne idetmindste, af
Herseræt, hvilke stode i Spidsen for udvandrende Krigerskarer, og som
stiftede eller idetmindste havde til Hensigt at stifte Riger paa fremmed
Grund. Hos de germaniske Folk, der optraadte som ero-
brende, fremkom det saaledes først. Blandt Nordmaendene i Norge
indbragtes Kongenavnet rimeligviis ved indfodte Krigshovdinger, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
