Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. De nordgermaniske Folks Forfatning i forhistorisk Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 » Indledning.
paa Toge i fremmede Lande havde antaget det, eller hvem det var
blevet givet af deres Hære. Efter sm Hjemkomst beholdt de det,
mangen Gang, især i Begyndelsen, uden at nogen overordnet Magt i
Fylket derved ligefrem blev dem til Deel. Men Krigerhæderen, som
fulgte disse Konger til Hjemlandet, spredte ogsaa der, blandt et krigersk
og Krigerdaad beundrende Folk, en Glands over dem, som snart virkede
til at hæve baade Verdigheden og dens Bærer over de almindelige
Forholde og give dem en, om end ikke lovhjemlet, saa dog virksom
Indflydelse paa Fylkets Anliggender. Efterhaanden fulgte hermed,
under gunstige Omstændigheder, baade en Rang og en Magt i Sam-
fundet, der i visse Maader sordunklede Herserens Overgangen af den
øverste styrende Myndighed fra Herseriies i Kongernes Hænder
lader sig imidlertid ikke klart paavise. Den betegner i Rorges Fylkes-
forfatnings Udvikling aabenbare et Tidspunkt, da Krigshøvdingen i
Folkemeningen vandt Fortrinet for Religionens og Reitens Forstander,
da Krigens Syssel blev stillet over Fredens.
Under Fylkesforfatningens bedste Blomstring i Norge blev imid-
lertid, hvad man vel maa merke,Kongedømmet aabenbare anseet som
en iden oprindelige Samfundsordens egentlige Organisme ingenlunde
nødvendigt indgribende Statsmagt. Dette var derimod Herserver-
digheden endog i Fylker, hvor ved Siden af den et Kongedømme var
tilstede, eller hvor en Konge eller Konger havde Sæde. Hvor høit
end Kongedommet stilledes som personlig, ja som arvelig Verdighed, saa
var det dog undværligt for Fylkesforfatningen, og der gaves Fylker i
Morge, hvor Kongedommet ei var indført, førend Harald Haarfager
ved Midten af det 9de Aarhundrede samlede alle Roeges Fylker
under sig til et Norges Rige
Denne indledende Udsigt over den ældste Udvikling af den norske
Samfundsorden, længe før noget Rorges Rige endnu var til,
har jeg troet at maatte forudskikke, for bedre at tydeliggjøre, hvad siden
vil blive sagt. Vi maa nemlig betragte Rorges Forfatning i Fylkes-
tiden ligesaavel som efter Fylkernes Forening. Vi maa ved at
see dets Samfundsordens Udvikling, før det blev en samlet Stat,
søge at forklare os dens Tilstand efter denne Begivenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
