Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Kilder til Forfatningens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatningshistoriens Kilder. 11
7) Jonsbok, udgtven af Magnus Lagabøter, men først efter hans
Død fuldkommen vedtagen af Islændingerne. Navnet skriver sig fra
den islandske Lagmand Ion Einarssøn, der overbragte den til Jsland·
Denne Lovbog, hvilken som almindelig islandsk Landslov ganske afløste .
Graagaasen, slutter sig baade i Aand og Form ganske til Magnus’s
norske Landslov, kun med nødvendigt Hensyn til Islands særegne For-
holde. — Ved Siden af Jonsbok som verdslig Lov fik Jsland ved
samme Tid sin egen geistlige Lov, nemlig 8) den saakaldte Arnes
Christenre»t, udarbeidet i Kong Magnusks Tid af den skaalholtske
Biskop Arne Thorlakssøn efter Forbillede af ovennævnte Erkebiskop
Jons Christenret for Morge.
De ovenncevnte Love og Brudstykker af Love, hvilke alle ere i
det gamle norske Sprog, ere nu udgivne. De norske og Haakonar-
bok findes i den Samling, der bærer Titel: Norges gamle Love (Chri-
stiania 1846——1849. 3 Bind). De islandske haves i særskilte
Udgaver.
Forudende nævnte større Lovarbeider har man levnet fra begge de
antydede Tidsrum en heel Deel mindre Forordninger eller saakaldte
Netterbøder. Af disse findes fra det første Tidsrum og fra Kong
Magnus Lagabøters Negjeringstid ikke ret mange; fra Tiden derimod
fra Kong Magnus-s Død 1280 indtil Kalmarunionen desto flere. I
sidstnævnte Tidsrum udgik nemlig intet større Lovgivningsverk, derimod
en Mængde mindre kongelige Forordninger, hvis Hensigt var deels at
fuldstændiggjøre, deels at opklare og forbedre de under Magnus·nd-
komne Love. Disse Retterbøder, af hvilke udentvivl alle de vigtigere
endnu ere forhaanden, danne saaledes for Tidsrummets senere Deel den
vigtigste Kilde til Kundskab om de da foregaaede Forandringeri Sam-
fundsordenen og Netstilstanden samt om disses Udvikling ligesom og
om den verdslige Stats eller Kongedømmets og Kirkens indbyrdes
Forhold.
Hvad den norske Kirkes indre Forhold angaar, da oplyses disse,
under dette samme senere Tidsrum, af de Synodalstatuter, der
afsattedes paa og udgik fra de norske Provincialconcilier. Disse
Biskopsmøder afholdtesunder Nidaros’s Erkebiskops Forsccde og Led-
ning, og af deres Beslutninger ere de fleste og vigtigste ligeledes beva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
