Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Kilder til Forfatningens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Judledning ·
rede. Alle ovennævnte Netterbøder og Statuter ere udgivnei
Samlingen af Norges gamle Love, dens tredie Bind.
Ogsaa for Jslands Vedkommende gives en heel Deel særlige
Netterbøder af de norske Konger, ligesom og særlige Forordninger for
de islandske Kirkeforholde af Nidaros’s Erkebiskopper samt kirkelige
Statuter givne af Landets egne Biskopper paa de islandske Preste-
møder eller Diocesansynoder. Af disse islandsle Netterboder og Sta-
tuter sindes den største Deel udgivne, deels som Anhang til Udgaven af
Jonsbok, deels i Finn Jonssons islandske Kirkehistorie, deels i første
Bind af den ved O. Stephensen og Jon Sigurdsson udgivne ,,Lovsam-
ling for Jsland.«
Som en Kilde for den følgende Fremstilling maa endvidere næv-
nes gamle Brevskaber eller Diplomer, indeholdende Domme, For-
lig,-Overeenskomster, Vidnesbyrd og meer af samme-Beskaffenhed Disse
ere især af Vigtighed for at see, hvorledes Lovene bragtes i Anven-
delse. De kunne og oplyse om Netsformer, der i Lovene selv enten slet
ikke omtales, eller kun løselig berøres. · «
Endelig maa anføres historiske Skrifter, især historiske
Sagaer i det gammelnorske Sprog, — baade norske Kongesagaer og
islandske Familiesagaer. I mange Tilfælde sprede disse historiske Skrif-
ter et Lys over det os foreliggende Emne, som de gamle Love alene
ikke skulde have kunnet meddele. De vise ofte, hvorledes Lovene frem-
traadte i Livet, hvad Indflydelse de yttrede paa dette, og hvorledes de
af Folket opfattedes.
Enkelte andre gamle Skrifter udenfor Sagaernes Række kunne
ogsaa komme i Betragtning paa Grund af de Oplysninger og Vink,
de give om de nyere Anskuelser af Stat, Kongedømme og Kirke, hvilke
under de indvortes Krige i Norge og især fra Kong Sverrers Tid
efterhaanden gjorde sig gjældende iFolkemeningen for siden at virke
paa Aanden i Lovgivningen og fremtræde i Statssamfundets Ordning.
Som et saadant Skrift fortjener fortrinsviis særligen at nævnes det be-
kjendteKonungsskuggsjsi«, Kongespeilet, forfattet ved Aar 120(),
under Paavirkning af Kong Sverrers og hans Tilhængeres Grund-
sætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
