Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 7. Fylkeskongedømmet eller Kongedømmet i Fylkesforfatningens Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkeskongedommet· 21
I vore gamle Sagaer blandes vistnok ofte disse to Arter af
Kongedomme sammen, idet Konger omtales som Fylkeskonger, hvilke
iGrunden ei have været andet end Hærkonger. Og dette er ikke
underligt. Overgangen fra den enes Stilling til den andens har sikkert
tidt fundet Sted, og begges Virksomhed tidt været forenet i samme
Person. Vi maa alligevel her vel skjelne mellem begge. «
Kun Fylkeskongen øvede en vis erkjendt og stadig Myndighed
i Fylkessamfundet, medens Hærkongens Indflydelse paa Fylket
afhang af tilfældige Omstændigheder og oftest kun var selvtagen, ikke
indrømmet. Naar her altsaa handles om Kongedommet før Harald
Haarfager, da menes alene Fylkeskongedommet, saadan som
det nys ovenfor er forklaret, og saadan som det i flere af Norges
Landskaber efter Sagaerne fremtraadte i Egenskab af Statsmagt.
Fylkeskongens nærmeste Kald var det at staa i Fylkesmændenes
Spidse som øverste Hærfører, hvad enten det gjaldt Folkets Vern
mod fiendtligt Anfald, det egentlige Landvern (landvörn), eller en
af Fylkesmændene vedtagen Angrebskrig (hema6r).
I begge Tilfælde var imidlertid Kongens Myndighed meget ind-
skrænket og den Hjælp, Folket skulde yde ham, næsten ganske afhængig
af dets egen gode Villie. Noget bestemt Retsforhold i denne
Henseende mellem Folk og Konge var neppe endnu ind-
traadt. Alt afhang i Grunden af Kongens personlige Stillingi
Samfundet, især af den Agtelse, han havde vidst at erhverve sig i
Folkemeningen, ikke af nogen Kongedommet engang for alle tillagt Net.
Det almindelige Forhold var udentvivl det, at det vel, naar Fylket
angrebes og Kongen ved Hærpiil (herör, Budstikke i Form af en
PiiU opbød Folket til dets Forsvar, ansaaes for enhver hærfør
(krigsdygtig) Mands Skyldighed at stille sig under hans Førelse; men
dette skede da for Folket, ei for Kongedømmet eller Kongen.
Forresten var Hjælpen, der af Bønderne ydedes Kongen, endogsaa om
han angrebes, kun lunken, hvis han ei ved sine personlige Egenskaber
var agtet og elsket 12. Vilde Kongen, for at udvide fin egen Magt
1) Saaledes fortælles der i Fridthjofs Saga Kap. 3 om de lidet vensæle Konger
i Sogn, Helge og Halfdan, Beles Sønner, at da de opbode Folk for at mod-
staa Kong Ring, sik de kun lidet Maal-skab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
