Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 7. Fylkeskongedømmet eller Kongedømmet i Fylkesforfatningens Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Andet Afsnit. Kongedommet·
(riki sitt), feide udenfor Fylket, da kom det ganske an paa Folkets
og dets naturlige Høvdingers Godtykke, hvorvidt det vilde hjælpe ham
heri eller ei. Saaledes da Kong Harald Haar-fager under sin Kamp
for at vinde Norge truede Søndmøre, kaldte Kongen der Firdafylkes
Konge til Hjælp. Firdakoiigen Audbjørn lod ogsaa Hærør udgaa ·for
at samle Folk og henvendte sig om Hjælp til Fylkets Stormaend. Da
hans Bud kom til Herseren Kveldulf og krævede denne at komme til
Kongen med sine Huuskarle, svarede han: ,,Kongen har Ret til at
kræve af mig, at jeg skal følge ham, naar han skal verge sit
Land, og der bliver herjet i Firdafylke· Men jeg finder mig
slet ikke skyldig til at fare nord til Møre og stride der for at verge
Mørernes Land« 1).
Kongens Myndighed som Fylkeshærfører var saaledes aaben-
bare i høi Grad afhængig af Folkets Mening om hans Dygtighed til
dette Hverv. Og herved toges igjen Hensyn ikke alene til hans per-
sonlige Egenskaber, men ogsaa til den Magt, han eiede, uafhængigt af
Folkets Tilstødning Det var derfor nødvendigt for Fylkeskongen at
omgive sig med en Skare af øvede Krigsmænd, hvilke ved et eget
, Troskabsløfte vare stillede i et afgjort Tjenesteforhold til ham som
hans haandgangtle Mænd (handgengnjr mem1), og hvilke bleve
stadigen underholdte af ham som hans Huuskarle (luiskarla.r).
Denne Flok nævntes i ældre Tider Drott (dk(«)tt, af et forældet
Verbum drjtiga, beslægtet med drygja,got.dri1igan, gjøre Krigstjeneste),
»Jnndrott (inndr6tt = drdtt) eller Verdung (veröung j., af verör,
Maaltid, verd, Løn, eller beslægtet med verja, verge, vörör,
Vagt·?) 2), — senere Hird (hir6). Paa dette Følges Talrighed og
Tapperhed hvilede særligen Kongens Anseelse som Fylkeshærfører.
Det var nemlig Kjernen af Fylkets Landevernskraft og lød dog under
Kongens Bud alene.
Hvad den indre Landsstyrelse angaar, da var tydeligen ingen
hverken lovgivende eller drømmende Myndighed Fylkeskonge-
dømmet tillagt. Disse Statsmyndigheder vare hos Folket. En agtet
Konge kunde som Naadgiver virke til Lovens Forbedring og som
1) Egils Saga Kap. 3.
2) Yngre Edda, Egilss. Udg. S. 94· Arnam. Udg- 1- 458.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
