Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 7. Fylkeskongedømmet eller Kongedømmet i Fylkesforfatningens Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkeskongedanimet. 27
udentvivl en af hans nærmeste mandlige Frænder, ligemeget om paa
fædrene eller modrene Side 1).
De ydre Merker paa Kongedomniet eller den kongelige Verdighed
vare: den fornemste Plads ved alle Sammenkomster, et ophøiet Sæde,
det saakaldte kongelige Høisæde (k0nungs hasseti), og endelig en sær-
egen, udmerket Fane (konungs merki)s, hvilken bares foran ham,
naar han færdedes tillands, og havde sit Rum i Forstavnen paa Kon-
gens Skib, naar han færdedes tilsøs·
En ældgammel betydningsfuld Skik ved Kongens Antagelse var det,
at han paa et almindeligt Thing blev høitideligen løftet op i det kon-
gelige Høisæde, hvad de Gamle udtrykte ved Talemaaden hefja til
konungdoms d. e. løfte til Kongedommet. Nedlæggelsen af Konge-
dommet betegnedes paa en tilsvarende Maade derved, at Kongen væltede
sig ned fra Kongehoisædet, at veltast or konungddmi2).
Kongedommets fornemste og saa godt som eneste Hjælpemagt var
i hiin Tid I arledøMmet (jarlsd6mr, jarlsdosmi). Dette medførte
vel undertiden en selvstændig styrende Myndighed; men dets
almindelige Særkjende var dog en fra Kongedommet udgaaende
Embedsmyndighed. Jhændehaveren af Verdigheden nævntes Iarl
(jak1). ·
Navnet er ikke egent for det gammelnorske Sprog alene; det sin-
des og i enkelte af de sydgermaniske Sprog. Saaledes i Angelsarisk
det tilsvarende eor1, der hyppig modsættes oeorl, svarende til det gammel-
norske karl, og betyder da en Hovding modsat Bonden. En lig-
nende Betydning har ogsaa utvivlsomt jarl havt i det ældste Norske
I de gamle Eddadigte forekommer det paa flere Steder som Navn for
Høvdinger, Krigere, i det Hele for en Klasse, som. stilles over
Bønderne· Man har Anledning til at tro, at Navnet jarlar for-
trinsviis har været tillagt de Flokke af den nordgermaniske Stamme,
der forlode sine Bosteder i de nordligste Dele af Skandinavien for at
vinde Land og Herredømme paa sydligere Folkefærds Enemerker. Ja
l) Hvad Halfdan Svarte angaar, da lader det endog efter Sagaens Ord,
som hans Moder har ført Formynderfkabet for ham i det Rige paa Agder, som
tilfaldt ham i Arv efter hendes Fader (Sn. Halfd. Sv. S. Kap. 1). Ellers om
Formynderskab for Konger see Halfs S. Kap. 9, 11; Fridth S. Kap, 14«
2) Sn. Har. Haars. S. Kaps 8· Egils S. Kap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
