Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 7. Fylkeskongedømmet eller Kongedømmet i Fylkesforfatningens Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Andet Afsnit. Kongedommet.
der er endog stor Grund til at tro, at det i de sydligere europæiske
Lande saa merkelige Folkenavn Eruler intet Andet er end en noget
fordreiet Form af jarlar og egentlig betegner en Krigerkaste, et Kriger-
folk, Flokke, der dreve Krigen som et Slags Haandverk·
I denne Bemerkelse forekommer imidlertid Navnet ikke længer i
Rorden efter Indtrædelsen af en historisk Tidsalder. Da bruges det,
som allerede sagt, om Jhændehaveren af en høi Styrer- eller Em-
bedsmyndighed. ·
Af selvstændigt styrende Iarler kjender man forresten ikke
i Norge fra Fylkesforfatningens Tid andre end Iarlerne af Haaloga—
land. Deres Iarledømme var arveligt og skjelnede sig, som det lader,
ikkun i Navnet fra Kongedømmet.
I Negelen betragtedes Jarledømmet derimod i Norge allerede i
hiin Tid som en Embedsmyndighed, der meddeeltes af Kongedommet for
at være dette til Hjælp og Støtte Saaledes sinderman Iarlen op–
trædende i Fylkeskongens Sted snart som Landvernsmand (la.ud—
varnarma6r) for Kongens Rige, snart som Bestyrer paa Kongens
Vegne og under hans Overhøihed af en vis Deel af Folket eller af
et erobret Landskab. Han var da i alle Tilfælde Kongen nærmest i
Verdighed, men derhos hans haandgangne Mand, bunden til ham
ved Tjenesteedz og skjønt hanhavde Ret til selv at danne sig et
Krigerfølge, en Drott af haandgangne Mænd, saa var han dog
pligtig med disse at følge og tjene sin Konge i Krig paa hans Opfor-
dring.
At Hærkongen ligeledes kunde have en Jarl til Hjælp og Lettelse,
var naturligt og er omtalt paa flere Steder i Sagaer og gamle Digte.
Ifølge Retten var udentvivl dette gamle Jarledomme i Norge
ikke arveligt; men da den Anseelse, det medførte, tildeels nedarvedes
paa Jarlens Efterkommere, og det at være af Iarleslægt (jarlakyn) i
og for sigi Folkemeningen var en Udmerkelse, saa bevirkede udentvivl
dette, at Jarlesønner fortrinsviis kom i Betragtning til Verdigheden,
skjønt denne meddeeltes af Kongen.
De ydre Æresbeviisninger, der tilkom Jarlen, vare: den nærmeste
Hædersplads· efter Kongen, naar begge vare tilstede, og et udmerket
Høisæde, ·dog eet Trin lavere end Kongens. Ved de høitideligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
