Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 7. Fylkeskongedømmet eller Kongedømmet i Fylkesforfatningens Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkeskongedommet. 29
Leiligheder havde Jarlen sin Plads paa Fodpallen af Kongens Høi-
scede· «
Hvad her er sagt om det norske Fylkeskongedommes Væsen i det
Hele, betegner det som en i de fleste Henseender eensligstaaende Magt
i Staten, som en Magt, der ei støttede sig til almindelig erkjendt
Netsforhold mellem Kongen som Landsstyrer og Folket som Under-
saatter, men som meget meer maatte søge sin Styrke i sig selv, uaf-
hængig af det Samfund, i hvilket det dog i Navnet indtog den
første Plads. Det kan derfor ei ansees som nogen dybt indgribende,
uundværlig Kraft i den Tids Statsliv. Snarere var det sideordnet
det øvrige Statssamfund og ikkun uregelmæssigen, snart løsere, snart
fastere indgribende deri. Dette Forhold lader sig let forklare af
Kongedømmets forhen antydede Oprindelse udenfor Samfundsordenens
naturlige Udvikling, ligesom det paa den anden Side ogsaa forklarer
den ringe Medfolelse, som Fylkeskongedømmet iAlmindelighed fandt
hos Folket, da det angrebes af Harald Haarfager. Men af hiint ube-
stemte Forhold fulgte ogsaa·, at Kongedømmet i Norge paa forskjellige
Steder og til forskjellige Tider kunde fremtræde i en høist forskjellig
Charakteer. Een Konge kunde under gunstige Omstændigheder tilegne sig
den mest vidtstrakte Myndighed i det eller de Landskaber, som udgjorde
hans Rige, medens en anden Konge saa godt som ingen Myndighed
besad. I den nærmeste Tidsalder før det norske Riges Oprettelse
synes overhovedet, som tidligere bemerket, Kongedømmet idet sydøstlige
Norges Fylker at have vundet et langt sikkrere Grundfæste og et mere
lovbestemt Omraade end i Landets vestlige og nordlige Egne og iLan-
dets indre Fjældbygder.
Men uagtet Kongedømmet og det dermed nøie forbundneJarle-
dømme i Fylkesforfatningen før Harald Haarfager ingenlunde greb
saa mægtigen ind i det indre Statsliv som Herserverdigheden, saa
stode de dog i Navn og udvortes Harder over denne. Kongedømmets
og Jarledømmets Stilling betegnedes udelukkende i det norske Sprog
ved Navnet tign d. e. Høibed, fyrstelig Verdighed; Konge- og Jarls-
navnet var alene tiguarnafn, Kongen eller Iarlen alene tjgjnn masse-.
En saadan Hæder medførte ikke Herserverdigheden. Nimeligviis
havde dette netop sin Grund deri, at Kongedømmet og Jarledismmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
