Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 8. Kongedømmet efter det norske Riges Oprettelse ved Harald Haarfager. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedommets Ret i Almindelighed. 31
hovedet det engere Tjenesteforhold, hvilket tidligere kun bestod for
Kongens haandgangne Mænd, til det hele Folk, saaledes at dette
underkastedes Kongedommets vilkaarlige Udbud til Krig og anden
Tjeneste1). Han satte i hvert Fylke en· Herserne overordnet Jarl,
som paa Kongens Vegne skulde føre Landsstyrelsen der, forestaa Loven
og Nettergangen samt opbære Kongedommets Jndtægter mod selv at
nyde en Trediedeel deraf til sit Underhold2).
Harald forenede saaledes paa en Maade i Kongedommet Be-
skatnings- og Udbudsret med den den høieste styrende, lovgi-
vende og dømmende Myndighed i Staten, med andre Ord: han
tilegnede Kongedømmet et uindskrænket Enevælde.
Men skjønt Harald erklærede dette for det nye Kongedommes
Ret i Morge, saa fulgte ei deraf, at han udøvede denne Net ihele
dens Strenghed. Tvertimod er der al Grund til at tro, at Nødven-
digheden tilsagde ham at lade Statslivet for største Delen bevæge sig
i de gamle Former. En Sammensmeltning af Norges Fylker til et
fast Heelt under fælles Lov og eensformigt Netsvæsen fandt saaledes
ingenlunde Sted, skjønt Kongedømmets Ret opstilledes i alle Fylker
som een og den samme, og Kongedømmets Overeiendomsret til det hele
Land fremtraadte meer som en Theori, vigtig i sine mulige Følger,
end som en·Netssætning, der strar skulde gjennemdrives til det Yderste.
Desuden synes i det Hele den Magtfulde, som Harald lagde i Konge-
dømmet, blot at have hvilet paa Erobrerens Anmasselse, ikke paa
nogen formelig Indvilgelse fra Folkets Side. ·
Under Kong Haakon den gode (934——960) blev først det
l) »J de Fylker, som Kg. H. nylig havde tilegnet sig, var han meget opmerk-
som paa Lenderniændene og de mægtige Bønder, ogalle dem, som han troede
sig at kunne vente nogen Opstand af, lod han vælge mellem enten at blive
hans Tjenestemcend (gerast hans pjonustumevn), eller at romme Landet,
eller lide Overlast og miste Livet.« Egils S. Kap. 4 jfr. Fortællingen
om Asgrim Ulfsson, Herser i Thelemarken, Landnama v, 6.
2) »Han (Harald) satte en Jarl i hvert Fylke, som skulde dømme Lov og
Landsret (er doma skyldi 1ög ok 1andsr6tt) og indkrceve Sagore og Landskyldz og
skulde Jarlen have en Trediedeel af Skat og Skyld til sit Bord og sit Underhold.
Hver Jarl skulde have under sig fire Hersere eller flere, og skulde hver af disse have
tyve Marks Veitsle. Hver Jarl skulde give Kongen i Krig (i her) sertiKrigsmcend
paa sin egen Kostning, men hver Herser tyve Mænd« Sn. Har. Haars. S-
Kap. 6, jfr· Fornm. S. x, 182.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
