Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 8. Kongedømmet efter det norske Riges Oprettelse ved Harald Haarfager. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Andet Afsnit. Kongedommet. »
norske Kongedommes Ret grundet paa en formelig Overeens-
komst mellem Konge og Landsfolk og som Lov vedtagen af
dette.
Haakons Antagelse til Norges Konge under visse Vilkaar udtalte
allerede i og for sig den Grundsætning, at Kongedommets Ret fra nu
af ikke hvilede paa Erobrerens Anmasselse, men paa en frivil-
lig Jndrommelse af Folket som Jhændehaver af den høieste
Statsmyndighed; og idet Haakon, som det heder, gjengav Bonderite
deres Odel1) og derved opgav den Overeiendomsret til Landet, som
Harald Haarfager havde tilegnet sig, erkjendte han Folkets Eiendoms-
frihed og gav, efter hine Tiders Begreb, med det Samme Slip paa
Kongedommets vilkaarlige Skatte- og Udbudsret.
Den Kongedommets Ret (r6ttr konungddmsjns), der fra nu
af opstilledes som bindende Lov baade for Konge og Folk, hvilken ei
eensidig kunde forandres, var i sine Hovedtræk følgende:
Kongedommet var en Odel iiHarald Haarfagers Æts mandlige
Linie, med Opretholdelse ved Siden afBondernes Odel eller Eiendoms-
frihed i videste Udstrækning2). )
1) »Da lode de (Haakon og Sigurd Jarl) stevne et talrigt Thing (i Thrond-
hjem), og paa Thinget talede Signrd Jarl paa Haakoiis Vegne og bød Bort-
derne (Thrønderne) ham til Konge. Derpaa stod Haakon selv op og talede-
. . . . Han begyndte stn Taledermed, athanbadBonderne om Modta-·gelse,
« og om at de vilde give ham Kongenavn og understøtte ham til at op-
retholde Kongedommet. Til Gjengjceld (I)ar i mot) tilbød han dem, at han
vilde gjøre alle Bonder odelsbaarne (6dalb0kna) og give dem deres
Odel (ok gefa Heim 6öi11 sin er hyggja). Ved denne Tale reiste sig saa stort Bi-
fald, at hele Bondealmuen raabte og skreg, at de vilde tage ham til Konge, og
faa skede, at Throilderne toge Haakoii til Konge over alt Landet. — — —-
Den Tidende spurgtes til Oplandene, at Thronderne havde taget sig en Konge, i
Alt lig Kong Harald Haarfager, undtagen deri, at Harald havde trælbundet
(oj)jad) alt Folket i Landet, men denne Haakon vilde hver Mand vel og bød sig
til at give Bpnderne deres Odel, som Kong Harald havde frataget dem.
Ved denne Tidende bleve Alle glade og sagde den den ene til den anden, og fløi
det som Jld i tørt Græs (sino aldr) alt øster til Landsenden.« Sn. Haak. God.
S. Kap. 1; Eg. S. Kap. 62. Denne Skildring viser noksom, hvor stor Vegt
man lagde paa Haakons Skridt, at gjengive Bonderne Odelen, og fra
hvilken hadefuld Side man saa Haralds Fremfærd i at tage den fra Bønderne.
2) Denne Kongedvmmets Ret udtryktes ved den Talemaade, at Kongen
var Odelsmand til Norge (6dalsmadr til Noregs) eller odelsbaaren
til Land og Und ersa atter (6öalb0rinn til lands ok pegna). Saaledes yttrede
f. Er. Kg. Haakoii Haakonsson paa Hovdingemodet i Bergen (1223), da Talen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
