Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Andet Afsnit. Kongedømmet.
Flere samstyrende Kongers Styrelsestid regnedes kun som een
Kongealder. Dette maa udentvivl tydes saaledes, at eet Slægtled af
Kongeætten, hvormange enkelte Personer det end indbefattede, dog regnedes
som om det kun udgjorde een Person, — at altsaa den ene af flere
samstyrende Brødre arvede den andens Kongedømme, saalænge nogen af
dem var i Live, og at først naar den sidste af Brødrene var død,
kom tidligere afdød·e Brødres Sønner i Betragtning til Kongearven.
Saalænge een af Brødrene levede, hvilede de afdøde Brødres Sønners
Ret til Kongenavn og Kongemagt og traadte først i Kraft ved hiins
Død1).
Mellem flere samstyrende Konger deeltes Kongedømmets Rettig-
heder og Jndtægter ligeligen, uden. at dog derfor nogen vis Deel af
Landet anviistes hver især til stadigt Nige2).
Landsstyrelsen, forsaavidt den angaar Norges Rige i det Hele,
sødt, de tvende andre uegtefødte; alligevel nød de i Arven af Kongedommet efter
sin Fader alle lige Ret. Ved den private Arvegang udelukkede derimod efter
Norges Love den egtefodte Søn den uegtefodte. Man kan, synes mig, ikke vel
forklare sig denne Forskjel mellem den private Arvegang og Kongearven anderledes
end ved at antage, at Kongedmnmet med Tilbehør har været i Loven betragtet
som en personlig Ret, ikke som en Eiendom. En Søn nød nemlig sin
Faders personlige Ret ligefuldt, hvad enten han var egtefødt eller uegtefødt. Den
første nød ikke her, som ved Arvegangen i Eiendom, nogen Forret. »
1) ÆGL., NgL. 1, 91. »En j)6 at konungar ss Hrir senn at- landi, Dö-
er Hat jzez eins æü.-« — Saaledes da Kong Magnus Haraldsson døde, blev hans
Medkonge og Broder Olaf Kyrre hele Norges Konge, uagtet Magnus efterlod
sig en Søn Haakon. Denne Haakon indtraadte ikke i sin Ret til Kongedømmet,
saalænge Olaf levede, uagtet han længe før dennes Død havde naaet en myndig
og moden Alder. Men saasnart Olaf var død, tildømte Folket Haakon Halvdelen
af Kongedoniinet med hans Farbroders Søn, Magnus Olafssøn Barfod. Sn.
Har. Haardr. S. Kap. «106, Olaf Kyrres S. Kap. 1, Magn. Barf. S. Kap. 1.
Her sees tydeligen Haakons Ret at have hvilet, indtil hans Farbroder var død;
først da traadte den i Kraft, derved at et nyt Led af Ætten, Fætterne Haakon og
Magnus, nu stode Kongedommet nærmest i Arv. At Haakon Herdebred senere
hævedes til Kongedvnimet, medens hans Farbroder, Kong Jnge Haraldssøn, endnu
levede, ansaaes aabenbar for en Anmasselfe, et Indgreb i den gjældende Ret.
2) Dette kunde ved første Øiekast synes at modstges ved Sagaernes Yttringer
paa enkelte Steder; saaledes om Harald Haardraades Sønner: »Havde Magnus
den nordre Deel af Landet, Olaf den østre« (Sn. Har. Haardr. S. Kap. 106);
om Magnus Barfods Sønner: »Havde Eystein den nordre Deel af Landet, men
Sigurd den søndre; — — — men den Trediedeel af Landet, som Olaf havde-
varetoge de begge« (Sn. Sig. Eyst. Ol. S. Kap. 1). Men disse Yttringer maa
enten tilskrives Uagtsomhed hos de gamle Fortællere eller være at forstaa om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
