Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Andet Afsnit. Kongedommet
Grund af Alder eller andre Omstændigheder, et Fortrin i visse ydre
Æresbeviisninger, naar flere as dem vare samlede1).
Denne med Arvegangsmaaden nær sorbundne Fællesstyrelse ud-
viklede sig i Løbet af det ellevte Aarhundrede til en vis Fasthed og
fremtræder som bedst gjennemført under Kong Sigurd Jorsalafarers
og hans Brødres, Evsteins og Olafs Samstyrelse (1103-—1122).
Den havde sine iøinefaldende Fordele fremfor den ældre Landsudstykning;
alligevel lod den Anledninger nok aabne til indre Splid, og det var
heldige Omstændigheder, meer end Styrelsesmaadens egen Beskaffenhed,
der gjorde den nogenlunde uskadelig i det første Aarhundrede efter dens
Indførelse2).
Anderledes gik det efter Sigurd Jorsalafarers Dage ( j- 1130).
Til de indvortes Uroligheder, ·som Arvegangsmaade og Styrelsesmaade
nu fremkaldte, bidrog, foruden dens egen Mangelfuldhed, den Vedtægt,
som Sigurd selv, iAnledning af Harald Gilles Optræden, indførte,
— at tvivlsom Kongebyrd kunde bevises ved det gloende Jærns Prøve3).
Kongedømmet blev herved givet til Priis for enhver dristig Lykkesogers
Eftertragten, og Forholdet mellem de samstyrende Konger, naar nogen
af disse ved ovennævnte Beviismiddel eller ved et Partis eensidige
Hjælp havde tiltvunget sig Andeel i Kongedømmet, blev nødvendigviis
aabenbare siendtligt. f
Imidlertid forblev den nu beskrevne Kongearvefølge efter Loven
urokket, indtil Magnus Erlingssøns Antagelse til Konge (1161)
deri gjorde et Indgreb, som truede med at forstyrre den hele Arve-
følgeorden.
Magnus var en Søn af Kong Sigurd Jorsalafarers Datter
Kristina og af Lendermanden Erling Ormsson Skakke, som ikke var af
» Kongeæt, men en tapper og klog Høvding. Magnus var saaledes efter
gjældende Lov uden Ret til Kongedommet· Alligevel blev han efter
1) T. Er. Magnus den gode fremfor Harald Haardraade i deres Samstyrelse.
Sn. Har. Haardr· S. Kap. 23.
I) De Fællesstyrelfer, som i dette Tidsrum indtraf, varede for det meste ikkun
kort. Magnus Barfods Sønners var den længste. Men under den var det ogsaa
meer end een Gang ganske nær ved at komme til aaben Strid mellem Sigurd
Jotsalafarer og Eystein.
3) Sn. Sig. Eyst. Ol. S. Kap. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
