Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongearvefolge· 45
Kong Inge Haraldssøns Død, skjønt endnu et Barn, ved sin Faders ·
Indflydelse tagen til Koiige af Inges Parti, og efterat den lovlige
Konge, Haakon Sigurdssøn Herdebred, var falden (1162), blev han
erkjendt for hele Norges Konge1).
Skjønt man maaskee for Øieblikket antog, at Harald Haarfagers
Mandsstanime med Haakon var udslukket, saa viiste det sig dog snart, at
dette ikke var Tilfælde En Kongesøn fremstod atter2) og vandt let
Tilhang hos Thrønderne, der holdt fasteft ved den gamle Orden i
Kongearvefolgen. Erling Skakke fik vel denne første Angriber af
Magnus’s Kongedømme lykkeligen ryddet af Veien; men han maatte
dog frygte nye Modstandere, og nu ikke alene i virkelige eller foregivne
Kongesønner, men ogsaa i Ætlinger af Harald Haarfager paa Kvin-
desiden, hvilke kunde være ligesaa berettigede til Kongedommet som
hans Søn3). Derfor søgte han klogeligen for denne en Støtte i den
sterkt fremadstræbende Geistlighed. Han sik Nidaros’s Erkebiskop,
Gystein, til at salve og krone Magnus (1164), og denne i Norge
hidtil ukjendte kirkelige Høitidelighed skulde udslette det Ulovlige
iMagnus’s Kongedømme og indvie ham til Stamfader for en ny
Kongeæt4).
J nærmeste Forbindelse med dette Skridt stod tvende Overeens-
komster: den ene mellem Kongedømmet og Erkebiskoppen i den
norske Kirkes Navn; den anden mellem Kongedømmet paa den ene
1) Sn. Magn. Erl. S. Kap. 1, 8.
2) Nemlig Sigurd Sigurdssøn, Søn af Kong Sigurd Mund. Sn. Magn.
Erl. S. Kap. 9.
3) En saadan fremstod siden virkelig i1166, nemlig Olaf Gudbrandssøn,
der fordrede Kongedvmmet som egtefgdt Søn af Kong Eystein Magnussons Datter
Maria og en Gudbrand Skafhoggssim Han fandt Tilhang og blev tagen til
Konge, men kunde ikke længe holde sig mod Erling. Sn. Magn. Erl. S. Kap. 31.
4) Om de mellem Erkebiskop Eystein og Erling drevne Underhandlingeri
Anledning af Magnus’s Kroning see Fagrft. Kap. 268 og Sn. Magn. Erk. S.
Kap.16, 21, 22. Paa anførte StediFagrsk. heder det: »Erkebiskoppen svarer: Jkke
vil jeg gjøre Indvendinger imod at Magnus bliver Konge, hvis du er sikker paa,
at Thronderne ei sinde, at deres Lov er overtraadt deri, at den er Konge, som
ikke er Kongeson Jeg formoder, at ikke Alle ere enige heri, hvis Nogen frem-
træder, som er virkelig Kongesøn, og fordrer Land og Rige. Erling svarer: Efterdi,
Herre! det ikke er skrevet (o1·ritat) i alle Lovboger, at den ikke skal være Konge,
som ei er Kongesøn, og det var Eders og de andre Biskoppers Raad, at Magnus
blev tagen til Konge over hele Landet, saa kunde J saaledes styrke ham og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
