Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongearvefolge. 49
gik af med Seieren, og Riget tilfaldt hans Æt, blev denne Anskuelses-
maade gjældende1).
Kongearvefolgen skulde nu være sat paa den gamle Fod. Allige-
vel spores i den næstfølgende Tid en Vaklen i denne Henseende, som
de indre Uroligheder og de mange stridende Partiers forskjellige spaa-
stande ikke kunde andet end forøge "
Efter Sverrer blev hans Søn Haakon (12()2) tagen til Konge
over hele Morge, med Udelukkelse af hans før afdøde Broders Søn,
Guthorm. Denne Udelukkelse fandt udentvivl Sted ifølge den i den
private Lovgivning gjældende Negel, at Søn i Arven udelukkede
Sønnesøn. Da Haakon døde (1204), og det endnu ikke var kund-
bart, at han efterlod sig nogen Søn, blev den førnævnte Guthorm,
skjønt et Barn, af Birkebenerne tagen til Konge. Dette vandt Thrøn-
dernes Bifald. Baglernes Parti derimod i det sydlige Norge erklærede
sig for en foregiven Søn af Magnus Erlingssøn. Men Guthorm døde
samme Aar, og da man for Øieblikket ikke vidste andet, end at Sverrers
mandligeStamme med ham var uddød,.kom Kongevalget til at dreie
sig om denne Konges Søstersønner, Haakon Folkvidssøn Galin og Jnge
Baardssøn. Haakon, skjønt ældre Halvbroder og støttet af Virke-
benernes Hær, blev forbigaaet af Bønderne, fordi han paa fædrene
Side var svensk, og Inge blev paa Ørething valgt til Konge. Ved
hans Valg altsaa hevdede ikke alene Bønderne sin Ret til at vælge
Kongen, naar ingen Arving paa Mandss’iden til Kongedømmet var for-«
haanden, men de gjorde og den Grundsætning gjældende, at blandt flere
Ætlinger paa mødrene Side, stammende fra Kongeætten, gav inden-
landsk Fædreneæt Fortriniiet for udenlandsk2). Imidlertid var den
nu følgende Styrelse i Grunden en Fællesstyrelse, om end ikke ganske
efter den ældre Maade. Haakon Galin skulde nemlig have halv
kongelig Ret med sin Broder, men ikkun Iarlsnavn.
1) Sv. S. Kap. 99, 112, Fornm. S. VllL 241, 270. Paa det sidste Sted
yttrer Sverrer i sin Underhandling med Erkebiskisp Erik: ,,Erling Skakke havde
ikke Ret til at bryde den hellige Kong Olafs Lov for at saa sin Søn viet til
Konge, hvortil han ei var berettiget. Thi aldrig før, siden Landet blev
christnet, har det været Tilfælde, at den var Konge, som ikke var
Kongesøn, og ikke heller i Hedendommeit. Det er ogsaa forbudet
i de Landslove, som den hellige Kong Olaf satte.«
2) Fornm. S. 1X, 96—100.
R Kepler. Norges Stats- og Netsforf— i Middelalderen- 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
