Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Andet Afsnit. Kongedommet.
paa alle Landets Lagthing omtales slet ikke. Dette maatte dog have
fundet Sted, hvis den skulde agtes som almeengjældende Lov. Thi
endnu erkjendtes den lovgivende Myndighed, og det baade i verdslige
og geistlige Sager, at hvile hos Folket eller Bønder11e, og det aller-
helst, naar det, som her, gjaldt Folkets egen gamle Net, nemlig den at
afgjøre, hvo der havde Arveret til Niget.
Ganske uden Følger i Fremtiden bleve disse Bestemmelser fra
Magnus Erlingssons Tid ikke. Alligevel kom de i sin Heelhed aldrig
- til virkelig Anvendelse. Begge Overeenskomster stod og faldt med Kong
Magnus selv.
Kirkens Vern magtede nemlig ikke at sikkre hans Kongedomme
mod gjentagne Angreb af Mænd, der ansaa sig for mere eller ligesaa-
meget berettigede til Niget som han; og til Slutning laa han under i
Kampen mod Birkebenernes sparti med Sverrer i dets Spidse (1177
—«1184).
Sverrer Sigurdsson støttede sig til den gamle Arvefolge. Skjont
uegtefodt krævede han Niget i Egenskab af Kongesøn, og Thronderne
tildomte ham det som hans fædrene Odel efter St. Olafs Lov, med
Forkastelse af Lensforholdet til Ridaros’s Kirke og den af Magnus
Erlingsson indførte Arvefolge1). Sverrers Tilhængere fremstillede fra
nu af Magnus’s Kongedomme som en lovstridig Anmasselse og erklæ-
rede de as ham sluttede Overeenskomster for ughldige. Da Sverrer
Erling Jarls og alle de viseste Mænd i Norge, deres Overlægning (umrædum).««
NgL. 1, 3. Lægger man nogen Vegt paa, at Erling her nævnes Jarl, maa
man antage, at denne Overeenskomst er sluttet eller i det mindste indsat i Gala-
things Lovbog efter 1170z thi først i dette Aar blev Erling ophøiet til hiin Ver-
dighed. Sn. Magn. Erk. S. Kap. 30·
1) »Siden lod Kongen (Sverrer) stevne Ørething og nævnte til tolv Mænd
as hvert af de otte Fylker, som ere indenfor Agdenes (d. e. af de otte thwndske
Fylker); og da de kom, blev Kongenavn givet Sverrer paa dette otte Fylkers Thing
og tildomt ham med Vaabentag, og Land og Undersaatter (k)eguar) blev ham til-
svoret efter gammel Landslov·« Sv. S. Kap. 16. Det sidste Udtryk »eptir
landslkzgum kornuu1«« kan intet andet ville sige end: »ifølge den Lov, som angaaende
Kongearven var gjældende før Magnus Erlingssons Tid,« altsaa den gamle St-
Olafs Lov. Følgelig blev da Kong Magnus’s Bestennnelser om Kirkens Lenshoihed
over Norges Rige og om Kongearvefolgen underkjendte af Thrpnderne, hvilke
IUUUch- ja sandsynligen, heller ikke nogensinde havde givet dem sit formelige og
udtrykkelige Samtykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
