Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Kongearvefølge. · 51
af sin ældre uegte Søn, faaet den yngre egtefødte, Haakon, tagen til
Konge1). Ved disse Skridt var da, stemmende med Kirkens Ønske,
Forret i Arvegangen indrømniet den egtefødte Søn fremfor
den uegtefødte.
Længer vaklede derimod Haakon med Hensi)n til, hvorvidt den
førstefødte Søn skulde udelukke sine yngre Brødre2)·. Men da hans
ældste Søn, Haakon, døde, og hans yngre Søn, Magnus, som nu var
ene tilbage, var bleven tagen til Konge med Faderen3), saa kom i 1260
en Lov istand af følgende Indhold: »Den skal være Konge i ·Norge,
som er Norges Konges ældste, egtefødte Søn, odelsbaaren til Land og
Thegner· Men hvis ei nogen egtefødt Søn er til, da skal Kongens ’
Søn Konge være, skjønt han ikke er egtefødt Men hvis ingen af
disse er til, da være den (s:i d. e. den Mand) Konge i Norge, som
odelsbaaren er og nærmest i Arv, dog af Kongeaet kommen.« Denne
Arvefølgelov blev med de almindelige Former vedtagen af Folket· paa
alle Landets Thingsteder4). Saaledes blev da endelig Kongedømmets
Udelelighed og Arvelighed efter Førstefødselsret med For-
trin for egte Fødsel lovligen indført i Norge
Ved Kong Magnus Lagabøters Lov fastsattes Kongearvefølgen
J) Haakon den yngre blev tagen til Konge med sin Fader 1240(F0rnm.s.1x,
496), men hans ældre negte Søn, Sigurd (smst· 349) døde ikke før i 1254
(fmst- X- 59)— , ·
2) Formu. s. X, 62.
3) Kong Haakon den yngre døde 1257, og endnu samme Aar blev Magnus
tagen til Konge med sin Fader. Pornm. S. x, 73, 80. Haakon den yngre efter-"
lod sig vel en ung Søn, Sverrer, men denne kom ei i Betragtning efter den i
privat Arvegang endnu gjældende Regel, at Søn udelukkede Sønnesøn i Arven.
4) »Nu paa det at man ikke skal være uvis om, hvo der retteligen bør være
Konge i Norge, da være det vitterligt for alle Nordmænd, at Kong Haakon, Kong
Haakons Søn, Kong Sverrers Sønnesøn, stadfæstede og lod i Bogen sætte paa
Frostathing, hvo med ret Arv skal være Norges Konge efter den hellige Olass Lov,
med Raad og Samtykke af Kong Magnus, sin Søn, Einar Erkebiskop og alle
Lydbiskopper, Lendermænd og lærde Mænd, Stallarer og Lagmænd og alle de
haandgangne Mænd, som da vare tilstede, og alle Frostathingsmændz og siden
kundgjorde Kong Magnus, hans Søn, dette i alle Landets Dele paa Thingene,
og samtykte heri alle Norges Mænd for sig og sit Afkom med ret Thingtag, at
denne Bestemmelse, som da blev gjort herom, evindeligen skal staa ved Magt.«
Saaledes h’eder det i Indledningen til denne Kongearvelov, der findes bevareti
Haakonarbok Kap. 9, 10, NgL. 1, 263. Om Tiden, da denne Lov gaves, see
Haakon Haakonss. S. Kap. 803, Fornm· S. x» 100.
4213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
