Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Andet Afsnit. Kongedpmmetg
endnu nøiere Egtefødt Søn blev naturligviis fremdeles nærmeste
Arving, men Fortrinnet for den egte Fødsel udvidedes, saaledes at negte-
født Søn nu blev stillet efter flere fjærnere mandlige Frænder, naar
disse vare egtefødte og Mand af Mand. Nærmest Søn sattes Sønne-
søn, saa Broder, saa Farbroder, saa Brodersøn, saa Far-
broders Søn (broeörungr), alle egtefødte af egtefødte Fædre,
og de sire sidstnævnte tillige samfædre eller gjennem Samfædre.
Først nu kom Naden til uegtefodt Søn, for hvis Arveret det des-
uden gjordes til Betingelse, at han maatte være erkjendt af Faderen
og ikke være avlet i Hor eller af en Forbindelse i sorbudne
Slægtled. Efter harn kom Dattersøn, dernæst Søstersøn, begge
egtefødte og af egtefødte Mødre, og den sidste desuden af
samfædre Søster Nu kom Farfaders (Søn eller) Sønnesøn
(sk-«i er næ8tr er eptir bræ61sa syni), dernæst Fasters Søn (Skaina
sonr)., begge egtefødte og af Egtefødte og Samfædre. Endelig
kom Mosters Søn (syst.rungr), men da skulde ei alene Søn og
Moder begge være egtefødte og den sidste samfædre Søster, men
Moderen skulde ogsaa være af ret (norsk) Kongeæt. Var ingen
af de Ovennævnte til, da skulde den arve Kongedommet, som var
nærmest i Arv efter det almindelige Arvetal, dog Mand og
ikke Kvinde, samt af ret (norsk) Kongeæt. I ethvert Tilfælde
skulde den Arvende kun være Een, og af Brødre den ældre ude-
lukke den yngre1). (
Kvinde blev ved denne Lov fremdeles udelukket fra Arveret til
Kongedømmet for egen Person, medens derimod Mand avainde
udtrykkelig stedtes til Arv i visse Led og under visse Betingelser.
Var ingen lovlig Arving til, da indtraadte Kongevalg. Hermed
skulde efter Magnus’s Lov sares ad paa følgende Maade: Landets
høieste verdslige og geistlige Høvdinger —- Hertug og Jarl, hvis saa-
danne fandtes, Biskopper, Abbeder, Lendermænd og Hirdstyrere, saa-
mange Sysselmænd og Lendermænd undtagne, som udkrævedes til at
— holde Orden hjemme i Herederne —— skulde med hele Hirden og tolv
de skjønsommeste Bønder af hvert Biskopsdømme, udnævnte af ·Biskoppen
og de derværende kongelige Sysselmænd, indfinde sig i·Nidaros hos
1) NL1. 11, Kap. 4—5, NgL. 11, 25——27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
