Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Andet’ Afsnit. Kongcdpmmct. «
Kvinde, Egtefodt for Uegtefødt1). Med Hensyn til den hele Arve-
gang gjaldt, ligesomiMagnus’s Lov, at Kongedommet udeeltskulde
tilfalde Een, idet af Brødre eller Søstre den ældre udelukkede
den yngre, hvorhos den Arvende altid skulde være af Norges rette
Kongeæt. Først naar ingen saadan Arveberettiget fandtes, skulde der
skrides til Kongevalg efter de i Magnus’s Lovbog fastsatte Negler2).
Det var særegne Familieforhold, der fremkaldte den nævnte For-
.ordning af Kong Haakon Magnusson· Han maatte nemlig, efter de
Omstændigheder, som vare forhaanden, frygte, at Kongedømmet ved hans
Død kunde gaa ud af hans Æt, hvis der ikke aabnedes hans eneste
egtefødte Datter, der endnu var et Barn, Adganzz til Kongearven.
Forordningen gaves, som den selv siger, »med Raad og Samtykke« af
Erkebiskoppen og alle Landets Biskopper, en Deel Lendermænd og andre
Høvdinger, der dannede Kongens Naad, samt alle de bedste Mænd,
som hos ham vare tilstede. Men der nævnes ikke, at den, som Magnus’s
Arvefølgelov, blev vedtagen til Thinge af alt Folket. Det heder kun
— iJndledningsordene eller Overskriften, at ,,Kongen lod lyse, at ingen
Lovbog skulde lovtages, som ikke indeholdt dette Arvetal.« ·
Forordningen synes saaledes ikke at være udgangen under Iagttagelse
af de Former, som maatte agtes nødvendige ved en Lovbestemmelse af
saa stor Vigtighed. Merkeligt er det ogsaa, at trods Overskriftens
anførte Ord Haakons Kongearvetal ikke findes indført i flere end tre
af de mange Afskrifter af Maguus’s Lovbog, som endnu ere os levnede
fra den tidligere Halvdeel af det 14de Aarhundrede, og at det selv i
hine tre kun er optaget som et Tillæg ved Siden af Magnus’s Konge-
arvetal, hvilket i alle har beholdt sin oprindelige Plads i Christendoms-
bolken. Man har af alt dette Grund til at slutte, at Haakons Konge-
arvetal ikke er blevet almindelig samtykket af det norske Folk, der aldrig
havde erkjendt Kvindes Ret til at arve og føre Kongedommet,
samt at Kong Haakon, da han oplevede en Dattersøns (Magnus Eriks-
søns) Fødsel og i ham saa sin uomtvistelige Arving efter Magnus’s
Lov, har ladet sit eget Arvetal synke i Forglemmelse
1) Den nærmeste, som herved kunde komme til at arve, var egtegiftModer.
s) Kong Haakon Magnussons Forordning om Kongearv og Rigsstyrelse, Oslo
d. 9de eller 16de September 1302, NgL. 111, 45—49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
