Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongearvefolge. · 55
Der er saaledes stor Sandsynlighed for, at Kong Magnus’s
Kongearvetal har været agtet for det egentlig gjældende gjennem
hele den senere Deel af Tidsrummet, lige til Kong Olaf Haakonssons
Død i 1387, —— skjønt man vistnok ved de Forhandlinger, som fulgte
denne Begivenhed, tillige har havt Haakons Arvetal for Øie, og —
Dronning Margretas Valg til Rorges Styrer især er støttet til
dette sidste.
I det Brev nemlig, dateret Oslo Kyndelsmessedag (2 Febr.)
1388, hvori Rorges Riges Raad kundgjor Margretas Valg, heder
det: »Efterdi høibaarne Fyrstinde, vor kjære Frue Margreta, med Guds
Naade Rorges og Sveriges Dronning og ret Arving og Fyrstinde til
Riget i Danmark, var vor kjære Herre Kong Haakons Hustru
og vor kjære Herre Kong Olafs Moder —— —— have ·vi alle
— — — paa vore og paa det- ganske Riges Rorges Vegne eendrægtigen
annammet, udvalgt og undfanget med god Villie den høibaarnerrstinde,,
førnævnte· Dronning Margreta, til alles vores —·— — og det ganske
Rorges Riges mægtige Frue og rette Huusbonde, og at denne
førnævnte Dronning Margreta skal fuldmægtig være at forestaa og
raade Riget·i Rorge o. s. v.«1). I det Brev, som Norges Riges
Raad kort efter udstedte, dat. Akershuus 1388, første Søndag i Lange-
fasten (16de Febr.), angaaende hvo der skulde være Arving til Norges
Rige efter Margreta, siges paa to Steder denne Arving at være:
»Kong Olafs Mod ers, Dronning Margretas Søsterdattersøn (Erik
afspommern),« med hvem et nyt ,,Kongetal« nu begyndes2). Margreta
toges altsaa til »Rigets Frue og Huusbonde«« (d. e. til styrende Dron-
ning) paa Grund af, at hun var den sidste Konges Moderi
lovligt Egteskab. Men dette maatte støtte sig til Haakon Mag-
nussønsKongearvetal; thi ikkun dette stedteKvinde til Konge-
arven. Imidlertid gjordes ogsaa herfra en Undtagelse med Margreta, «
idet hun, skjønt som Moder arveberettiget efter det private Arvetal,
dog manglede den Betingelse, at være af Rorges rette Kongeæt.
Nogen Vilkaarlighed fandtes saaledes under enhver Omstændighed ved
hendes Valg.
l) Dipl· Norv. 111, 357.
’) Pallldan-Müllers Obssrvationes critioæ 105·—— 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
