Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 10. Kongens Antagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Antagelse. 57
og Folkets Net (lög ok 1andsrk5ttr), og Bonderne at ville yde ham ,
undersaatlig Skyldighed (k)egnskylda, 1jsöskylda). Før dette nævntes
den vordende Konge ikkun Kongsemne (konungseknj) og indtog ikke
det kongelige Høisæde; men nu blev han hilset med Kongenavn og
høitidelig løftet opi Kongesædet.
Handlingen støttede sig til ældgammel Brug iFylkeskongedømmets
Tid. For Enekongedømmets eller Overkongedommets Vedkommende fik
den sin eiendommelige Form og Betydning ved Haakon den godes
Antagelse til hele Norges Konge, da Kongedommets Ret ligeoverfor
Folket ved gjensidigt Samtykke fastsattes. Enhver senere Kongeantagelse
indeholdt i Grunden en Stadfæstelse af denne Overeenskomst eller, efter
den hellige Olafs Tid, af den mellem ham og Folket paa christelig
Viis vedtagne. Dette udtalte ogsaa de gjensidige Eder1).
Da der intet Thing gaves for hele Morge, foregik Kongens An-
tagelse særskilt i Landets forskjellige Hoveddele, — dog saaledes, at
Throndhjem havde Forrangen, og de otte thrøndske Fylkers Thing
paa Øren ved Nidaros, det saakaldte Ørething (Eyraj)ing), i denne
Henseende var at regne for Nigets Hovedthing. Oftest blev Kongen
her først antagen, og overhovedet betragtedes Antagelsen afThrønderne
paa Ørething som det, der satte det fuldkomne Lovlighedens Stempel
paa den Antagnes Kongedømme2). Med Hensyn til Kongens Antagelse
i de øvrige Landsdele var der ingen fast Vedtægt, hverken angaaende
Ordenen, i hvilken den skulde skee, eller paa hvilke Thingsteder. Dette
var overladt til Kongens eget Tykke, kun at Folket af den hele Lands-
deel paa en Maade repræsenteredes, og at Antagelsen skede i hver
Landsdeel, forsaavidt der ikke var sørget for, at alle Landsdele repræsen-
teredes paa det Thing, hvor Kongen først antoges· Det synes derhos,
som om Kongens Negjeringsaar (eir rjkis) ere bleve regnede fra
l) See ovfr. Stykket 8.
2) At dette var den almindelige Mening i Slutningen af det 12te og Be-
gyndelsen af det 13de Aarhundrede, og at man da ansaa Antagelsen paa Ørething
saa godt som fyldestgjorende for hele Norges Vedkommende, det viser sig baade deraf,
at der i Magnns Erlingssons Bestemmelse om Kongens Antagelse (s. o. f. S.46 f.)
ikkun nævnes Thing i Throndhjem, og end mere af Kg. Haakon Haakonssons
Yttring paa det store Hovdingemode i Bergen 1223: »Vi skulle først henvende os
til den Lagmand, der er den fornemste, i Throndelagen, hvor Kongens An-
tagelse (konungstekja) med Rette foregciar.« Fornm. S. 1X, 330.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
