Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 9. Kongearvefølge - 10. Kongens Antagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Andet Afsnit. Kongedommet·
Men kan end Margretas Valg siges tildeels at være støttet til
Haakon Magnussøns Kongearvetal, saa er det vist, at Norges
Riges Raad ved senere at erklære sig angaaende Kongearven efter Erik
af spommern (i Brev af 1389 uden Angivelse af Dag) atter vendte
· tilbage til det af Kong Magnus opstillede Kongearvetal.
Det heder nemlig i sidstnævnte Brev, at naar Kong Erik dør, ,,da bør
hans Søn at arve Niget Morge, eller og førnævnte Konges Broder,
om Søn af ham ei er til, eller og førnævnte Kong Eriks Farbroder,
om ingen er til af disse to førnævnte. Er og ikke disse førnævnte,
Kong Eriks Søn eller Broder eller Farbroder, levende til, da arv«e
den Riget Norge efter dem, som da er næste Frænde«efter oftnævnte
Kong Erik, og af hans Slægt næste Frænde er, at regne fra førnævnt·e
Kong Erik.« Og denne Erklæring gives, efter at Udftederne ,,have
fkuet og seet og nøie overlæst Lovbøgerne i Norge« Den her opstillede
Kongearvegang kan ene forliges med Magnus’s Kongearvetal,
som det ovenfor er meddeelt, eftersom Datters øn er forbigaaet, hvilken
Haakon Magnussøns Kongearvetal sætter foran Broder1).
10.
Kongen-3 Antagelse.
Skjønt Norges Kongedømme saaledes var arveligt i Harald Haar-
· fagers Mandsstamme, og der følgelig ikke kunde blive Tale om Konge-
valg, saalænge nogen Arveberettiget var til, saa var dog Kongens
Antagelse af Folket (konungstekja·) en meget vigtig og betydnings-
fuld Handling, hvilken ansaaes aldeles nødvendig, for at den tiltrædende
Konge lovligen kunde nyde Kongedømmets Ret og udøve dets Myndighed.
Kongens Antagelse foregik derved, at det til Thinge samlede Folk
først undersøgte den vordende Konges Arveret, og naar den var funden
iOrden, da tilkjendte ham Kongedommet med den samme tilhørende
Net, enten alene eller i Fællesskab med flere Konger· Dette fkede i
Form af en Dom, — deraf Udtrykket: tildømme ham Niget
(c108ma hanum riki). En Bonde gav ham nu, paa Folkets Vegne,
Kongenavn. Derpaa svor Kongen at ville overholde Landets Love
1) PaludaU-Müllers 0bservat. crit. 108———109.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
