- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
59

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 10. Kongens Antagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongens Antagelse. 59

den Omkreds og i det Antal, som den vordende Konge fandt for godt
at tilsige1).

Vel fastsætter Magnus’s Lov, at Folkets Ed til Kongen skal
aflægges ved »Bønder af hvert Fylke,« saamange som Kongen selv
tilnævner;« men den foreskriver ikke, at dette netop skulde skee paa det
samme Thing, hvor Kongens Antagelse fandt Sted eller engang i
Kongens eget Nærvær. Kongen kunde altsaa nu modtage Folkets
Troskabsed i de forskjellige Landsdele, uden at deres Almuer repræsen-
teredes paa det Thing hvor den høitidelige Antagelse foregik. Han
kunde nemlig, saavidt skjønnes, med fuld Gyldighed modtage den ved
sine Ombudsmænd, og det enten paa Fylkesthingene eller paa Lagthin-
gene i hver enkelt Landsdeel. Herved tabte vistnok Kongeantagelsen
noget af sin gamle Betydning, idet Kongen ikke længer ved denne høi-
tidelige Handling stilledes personlig ligeoverfor det Folk eller det
Folks Nepræsentanter, hvilket han skulde styre, og aflagde sin Kongeed
i dets spaahor og selv personlig modtog dets Troskabsed Men deels
stod den ældre Antagelsesmaade i den nærmeste Forbindelse med Lovens
Forskjellighed i de forskjellige Landsdele, hvilken nu var hævet, —-
deels var den ikke grundet i nogen fast Lovbestemmelse og derfori
Anvendelsen vaklende, — deels endelig stemmede den af Magnus indførte
Fremgangsmaade ganske med den Anskuelse af Kongedommets Væsen
og Stilling i Staten, som hans nye Lov stræbte at gjøre gjældende

Kongenavnet blev dog fremdeles først ved den høitidelige Konge-
antagelse Kongedommets lovlige Arving (k0nungsefni) tildeel. Men

1) At Thingstedet, hvor Kongeantagelsen først foregik, nu ansaaes ligegyldigt,
vise de historiske Efterretninger, der ere os levnede om Kongernes Antagelse efter
Magnus Lagaboter· Kong Erik Magnusspn (Prestehader) antoges i Bergen,
iFaderens levende Live, den 2den Juli 1273, og hans Antagelse blev to Aar
senere kundgjort paa Frostathing. — Haakon Magnusson blev, som det lader,
antaget og kronet den 10de August 1299 i Nidarosz Antagelsen er saaledes
udentvivl foregaaet paa Ørething. — Magnus Eriksson blev antagen1319,
den 26de August, paa Haugathing ved Tunsberg. —- Haakon Magnussøn
den yngre blev først antagen til Konge i Norge paa enRaadsforsamling
paa»Vardberg Slot i Halland den 15de Ang. 1343, og denne Handling blev
bstadfcestet ved Hyldingsbrev af Bymaend og Bønd er fra forskjellige Dele af
Norge, udstedt Baahuns den 17de Juli 1344z men han bar først Konge-
navn fra Midten af August 1355. — Olaf Haakonsson blev antagen i
Throndhjem paa Ørething den 29de Juli 1381. — Erik af Pommern
blev antagen sammesteds i September 1389.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free