Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 10. Kongens Antagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Andet Afsnit. Kongedpmmet·
Kongenavnets Meddelelse skulde ikke længer, som i ældre Tider, nød-
vendig skee ved en Bonde. Den skulde skee ved en af de anseeligste
Tilstedeværende, Læg eller Lærd d. e. ligemeget enten Verdslig
eller Geistlig, og den gamle Skik at give Antagelsen Form af en ved
Bønderne fældet Dom synes at være bortfalden. Forresten stemme
Skikkene ved Kongeantagelsen,« saadanne som de i Magnus’s Hirdskraa
fremsættes i Hovedsagen med den ældre Brug, ligesom og de Eder,
der fra Kongens, Høvdingernes og Folkets Side aflagdes
Hirdskraaens Bestemmelser ere følgende: Kongeantagelsen skulde
helst foregaa paa en Høitidsdag eller Søndag og forøvrigt saaledes, at
de høieste Mænd i Landet derved vare tilstede. — Thing skulde stevnes
efter gammel Sedvanez men før Thinget samledes, skulde et Hirdstevne
eller et Hirdmøde holdes. Her skulde nemlig Kongsemnet først indrømme
alle sine haandgangne Mænd de Navnbøder eller Verdigheder, de i den
forrige Konges Tid havde, og dernæst aftale med dem Adfærden ved
den forestaaende Høitidelighed. Paa den Dag, der var fastsat til Thin-
gets Afholdelse, skulde der tidlig om Morgenen blæses til Things,
hvorpaa alt Folket skulde gaa til Thingstedet og Hirden væbne og
klæde sig paa det Bedste. Kongsemnet skulde lade synge Messe for
sig og efter Messen gjøre sin Bøn for Alteret og knælende modtage
Biskoppens Velsignelse. Derpaa skulde Helligdommene frembæres og
Kongsemnet i Procession følge dem til Thingstedet Her skulde Høi-
sæder være indrettede for de gjæveste tilstedeværende Høvdinger (Hertug
eller Jarl, hvis disse vare tilstede, og vel ogsaa for Erkebiskoppen og
Biskopperne), men et iMidten, høiere og prægtigere end de andre, for Kongen.
Paa dettes Fodpall skulde Kongsemnet tage Sæde. Naar nu Thinget
var sat og Alt kommet i Orden og Rolighed, da skulde den Høieste
af de Tilstedeværende, en Geistlig eller Lægmand, meddele Kongsemnet
Kongenavn med følgende Ord: »Det Kongenavn, som Gud forlener
dig (1(5r jusr), og hvortil du er berettiget og af Landsfolket antagen
efter den hellige Kong Olafs Lov, — det meddeler jeg Dig, N. N.,
paa Guds Vegne og paa alles deres Vegne, som under dit Vælde
ere stillede, med den Hæder og styrende Myndighed (stj6rn), som dette
Navn følger, over alt Norge og dets Skatlande, i Navn Faders,
Søns og Helligaands, Amen!« Nu skulde Biskopper, Lendermænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
