Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 10. Kongens Antagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Andet Afsnit. Kongedømmet.
og modtage Velsignelsen og endelig gaa hjem, ledsaget af de bedste
Mænd1)·
Disse Skikke ved Kongens Antagelse fremsættes vistnok først i
Udførlighed i Magnus’s Hirdskraaz men man maa derfor ikke tro,
at de først af ham ere saaledes foreskrevne. Det kan ikke være nogen
Tvivl underkastet, at de i det Væsentlige ere de samme, som alt fra
de første christelige Tider have været anvendte. Man gjenfinder dem
nemlig for største Delen stykkeviis ved Sagaernes Skildringer af de
ældre Kongeantagelser og især ved Skildt-ingen af Haakon Haakonssvns2).
Om Kongerne fra Magnus Lagabøter veed man med fuld Sikkerhed,
at de i Negelen regnede sine Negjeringsaar fra den Dag, paa hvilken
hver især blev antagen og Kongenavnet ham meddeelt, altsaa ikke umid-
delbart fra sin Forgjængers Dødsdag. Saaledes regnes Kong Haakon
Magnussøn den ældres Rigesaar fra Midten af August (-l()de Aug.)
1299, skjønt hans Broder og Forgjænger, Kong Erik, døde den 13de
Juli samme Aar; — Kong Magnus Erikssøns fra 26deAugust1319,
skjønt hans Morfader og Forgjænger Kong Haakon døde allerede den
8de Mai samme Aar; —— Olaf Haakonssøns fra 29de Juli 1381,
skjønt hans Fader, Kong Haakon, var død allerede i 1380; — og
Erik af Spommerns fra September 1389. Undtagelse herfra fandt
dog Sted, naar, som Tilfælde var med ErikMagnussvn (5Prestehader),
den tiltrædende Konge allerede i sin Formands levende Live var antagen
og havde modtaget Kongenavn, da i saa Fald denne Handling ikke
gjentoges, men den Tiltrædende regnede sine Negjeringsaar lige fra
Formandens Dødsdag. Erik nemlig, der var antagen til Konge alleredei
1273," regnede sine Negjeringsaar fra sin Faders Dødsdag, den 9de Mai
1280. En saadan Meddelelse af Kongenavn til Sønnen, medens
Faderen endnu levede og regjerede, staar vel tilsyneladende i Modsigelle
med Bestemmelsen i Magnus’s egen Lov, ,,at Notges Konge kun skulde
være een.« Men den var i Grunden ogsaa en blot Form, da ingen
Deelagtiggjorelse i Landsstyrelsen dermed var forbunden. Og at Sagen
betragtedes saaledes, det viser netop Beregningen af Eriks Negjerings-
1) Hirdskraa Kap. 5—11, NgL. 11, 395——399, jfrt. m. NLl. 11, Kap. 8 —-
12, NgL. 11, 29—32·
2) See ovfr. S. 58 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
