Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 10. Kongens Antagelse - 11. Kongens Kroning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Kroning. 63
aar. Anderledes var Forholdet med- Kong Magnus Erikssøn og dennes
Søn Haakon· Fra Midten af Augu·s·t 1355 var nemlig Landsstyrelsen
iNorge, eller i al Fald den væsentligste Deel af samme, virkelig
Haakon overdraget; hvorfor ogsaa hans Negjeringsaar regnes fra denne
Tid, uagtet Magnus levede lige til 1374.
11.
Kongen-I kroning.
Kongens Kroning nævnes i det gamle norske Sprog konungs
vigsla eller konungs vigsla undir k6r6nu, d. e. Kongens «Vielse,
Vielse under Kronen. Det var en reen kirkelig Eeremoni og blev først
indført i Norge med det fremspirende Hierarchi. Den blev, som alle-
rede ovenfor berørt, første Gang i 1164 meddeelt Kong Magnus
Erlingssøn som en guddommelig Stadfæstelse af hans Ret tilKonge-
dømmet, hvilken var mangelfuld efter Landets Lov. Den maatte derfor,
som allerede sagt, kjøbes ved store Jndrømmelser fra Kongedømmets
Side til Kirken. Disse Indrømmelser bleve vel snart igjen satte ud
af Kraft, og Kroningen for Fremtiden gjort uafhængig af lignende
Opoffrelser; men Handlingeii i sig selv var desuagtet ikke uden stor
Indvirkning paa den Anskuelse af Kongedømmets Væsen, som fra
Magnus Erlingssøns Tid af efterhaanden udviklede sig, nemlig at
Kongedømmet var udgaaet fra Gud og følgelig helligt. Forhen
var Kongen, ifølge sin Antagelse, en Konge ved Arveret efter
Folkets Dom og Samtykke; nu blev han, ved Kroningen, en
Konge af Guds Naade.
Ved Kroningen var Kirken eller Geistligheden den handlende
Part. Kroningsceremonierne vare i Norge omtrent de samme, som til
samme Tid vare brugelige i det øvrige romersk-katholske Europa..
Kongen modtog for Alteret først Salvels en (vigsla, smumingk) af
en Biskops Haand, og derpaa Kronen (k6r6na), Scepteret (rikjs—
vizndr) og Vielses-Sverdet (vigslusver6), efter at ethvert af disse
Stykker var indviet af den forrettende Biskop1). I· Negelen var
1) Rigsceblet omtales neplie nogensteds i de gamle Beskrivelser over Konge-
krouinger i Norgez alligevel afbildes flere af Kongerne i sine Segl holdende Kuglen
med Korset i sin ene Haand, almindelig i den venstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
