Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 11. Kongens Kroning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Andet Afsnit. Kongedommet.
Nidaros’s Erkebiskop den, som forestod Kroningenz men af alle de
norske Kongekroninger, om hvilke vi have Efterretninger, før Kalmar-
unionen, foregik kun een i Nidaros, alle de øvrige i Bergens
Kathedralkirke. Magnus Erlingssøn blev kronet iBergens Christ-
kirke 1164 af Erkebiskop Ehstein1); Sverrer sammesteds af Biskop
Nikolaus af Oslo 11942); ligesaa Haakon Haakonsson af den pavelige
Legat Biskop Vilhelm af Sabina 12473); Magnus Haakonssøn blev
i sin Faders levende Live 1261 ogsaa kronet i Bergen af Erkebiskop
Einar 4); Erik Magnusson 1280 ligeledes af Erkebiskop Jon 5). Haakon
Magnusson den ældre var derimod den eneste,"som blev kronet i Nidaros
af Erkebiskop Jorund 12996). Med Magnus Haakonsson og Haakon
Magnusson den ældre bleve tillige deres Dronninger kronede, og Erik
Magnussons Dronning blev, som det synes, særskilt kronet i Bergen Dagen
efter sit Bryllup 1281, da Kongen allerede var kronet eet Aar iforveien.
Med Kroningen var fra Kongens Side forbunden Aflæggelsen
af en Kroningsed (eiör undir k6r6nu). Denne indeholdt i Alminde-
lighed en Forsikkring om, at Kongen vilde styre sit Rige overeensstem-
mende med Guds Bud og verne om Kirken og dens Tjenere Men
foruden dette indeholdt sandsynligviis den første norske ’kronede Konges,
Magnus Erlingssons, Kroningsed en Troskabsforsikkring eller et Slags
Lensed til St. Olaf og Nidaros’s· Kirke, hvilken dog, Geistlighedens
Bestræbelser uagtet, ikke blev gjentagen ved de følgende norske Kroninger7).
1) Sn. Magn. Erl· S. Kap. 22. 2) ErkebiskopErik var dengang i Land-
« flygtighed. Fornm. S. v111, 297. »3) Kard. Vilhelm var eenkommelig sendt af
Paven selv, Jnnocentius 1v, for at udføre Kroningen. Formu. S. x, 14——17·
4) Formu. S. X, 108——110. 5) Jsl. Alm. 157z Dipl. Norv. 1, 62.
6) Jsl· Ann. 174. 7) At der ved Magnus Erlingssvns Kroning blev
svoret en saadan Ed, siges vistnok ikke udtrykkelig i hans Saga, hvor det blot
heder, at hans Fader, Erling Skakke, og med ham tolv Lendermaend svore Loveden
(lagaejöjun) med Kongen (Sn. M. Erl. S. Kap. 22). Men den ovenfor omtalte
Overeenskomst mellem Kong Magnns, eller rettere Erling Skakke, og Erkebiskop
Eystein i Anledning af Magnus’s Kroning lader dog formode, at et Slags Lensed
er bleven svoren. Dette vinder end mere Bestyrkelse ved, hvad der i Haakon
Haakonssvns Saga fortælles om de Underhandlinger, som gik forud for hans
Kroning. Det heder nemlig, at Legaten, Kardinal Vilhelm, yttrede for Kongen:
»Vi vente, at J vil love den hellige Kirke, hvad Andre have lovet før Eder, og
at J vil fverge en saadan Ed, som Kong Magnns svor, der først
blev kronet i Land et.« Men dette Forlangende afflog Kongen reent ud, og
Legaten lod da uden videre sin Fordring falde. Fornm. s. x, 11 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
