Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 12. Kongens Titulatur, hans og Rigets Vaaben og Segl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·Titnlatur, Vaaben og Segl. 69
Magnus Erikssons norske Segl er ligeledes amphisfragistisk og
udtrykker hans Stilling som baade Norges og Sveriges Konge. Det
fremstiller paa den ene Side Kongen paa hans Throne og til Venstre
as ham et lidet Vaabenskjold med Folkungernes svenske Vaaben, nemlig
Løven springende over de tre Strømme eller Bjælker, — paa den
anden Side fremstiller det et stort norskt Vaabenskjold. Dette
Segl har blot til Omskrift Kongens Titel, ihvilken naturligviis Norge
nævnes først, men ingen Devise. Hans svenske Segl er indrettet
ganske paa samme Maade med tilborlig Forandring: Kongen siddende
paa Thronen har et lidet norsktsVaabenskjold til Venstre, medens paa
Seglets anden Side et stort svenskt Vaabenskjold er anbragt.
Haakon Magnusson den yngres og hans Søn Olafs norske
Segl have blot Indtryk fra een Side og ingen Devise. Haakons frem-
stiller ikkun det norske Vaabenskjold i en til Høire hældende Stilling
og med en paa den venstre opstaaende Spidse stillet kronet Hjalm med
det ovenfor omtalte Hjælmtegn, Løven i en halv Stjerne. —— Olafs
fremstiller Kongen paa hans Throne med det norlke Vaabenskjold til
Høire, det danske til Venstre.
Haakon Magnusson den ældre, medens han endnu var Norges
Hertug, brugte ogsaa det norske Vaaben i sit hertugelige Segl.
Her var dog Løven uden Krone·
Til noget norskt Nigssegl, foruden det kongelige, finder man i
dette Tidsrum intet Spor, undtagen maaskee i det Document af 1319,
hvorved Norges og Sveriges Forening under Magnus Eriksson som
fælles Konge bestemmes. Her heder det nemlig, at Erkebiskoppen af
Nidaros, den svenske Biskop af Linkjøping og Biskoppen af Stavanger
satte sine Segl ,,med Rigets Raad i Norge dets almindelige Segl«
(meö almennelegho rikissins rads i Noregi innsigli) for Brevet·
Man maa tro, at Talen her er om et eget Segl, som Norges Riges
Raad under det korte Mellemrige brugte i Egenskab af den høieste
Haakon Haakonsson den gamles: ,,Aeo rsx maguus, satis audax, mitis ut
agnus , justis 1ætatur, injustos ense minatur·« (Suhm l. c. X, 510 efter den skotske
Fordun). — Kong H aakon Haakonsson den unges: ,,Rex Haco præclarus,
probus armis, peotow gaa-rus.« (Thorkelin Dipl· Arv. Magn. 11. tab. 1). — K o n g H a a-
ko n M a g n U s sls 11 d e n te ld t e s: ,,Noricus Haquinus, regno jam fex ego quinus·
Regnandi munus fauStum ei det dens unus·« (Seglfjml’der et Brev i- Lyb eks· Atchiv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
