Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 12. Kongens Titulatur, hans og Rigets Vaaben og Segl - 13. Jarledømmet og Hertugdømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Andet Afsnit. Kongedvmmet.
daværende midlertidige Statsmagt. Men hvorledes i saa Fald dette
Segl har været beskafsent, vides ikke. Saasnart Magnus Eriksson var
bleven tagen til Konge, udfærdigedes alle Nigsstyrelsens Breve under
hans Kongesegl, og man finder ikke paa noget andet Sted omtalt
noget »Nigets Naads almindelige Segl,« hvorimod enkelte af dets
Medlemmer jævnligen sees at have fæstet sine Segl med Kongens under
dennes Udfærdigelser·
Det indsees let, hvor vigtigt Kongedommets eller Nigets Segl
maatte være "i hine Tider, da Kongerne ei brugte at underskrive sine
Udfærdigelser, men Seglet alene skulde bære Vidne om deres Egt-
hed. Seglet maatte forvares med den største Omhu og blev udentvivl
i Morge, som andensteds, besørget sønderbrudt, saasnart den Konge,
det tilhørte, var død, eller idetmindste, saasnart hans, Eftermand
havde faaet et nyt Segl istand. Man finder vel, at den nye Konge
undertiden har nyttet sin Formands Segl under sine første Udfærdigelser;
men da er ogsaa denne Omstændighed nævnt i Brevet. Den eneste
norske Konge fra denne Tid, som man undertiden —- dog yderst sjælden
—— sinder at have anvendt et Slags Underskrift, er Haakon Magnusson
den ældre. Men denne Underskrift bestaar da i et vist Merke, der
træder i Navns Sted.
13.
Iariedommet og Hertugdommet.
Det er ovenfor viist, at i Fylkesforfatningens Tid var, i Almin-
delighed taget, Iarledommet (jarlsd6mr, jarlsdoemi) en fra Konge-
dømmet udgaaende og under det lydende Embedsmyndighed, der
dog tænktes at give Ei«eren, I arlen, fyrstelig Hoihed eller Verdighed,
den saakaldte Tign, og at stille ham nærmest efter Kongen i Nangl).
Denne·Betydningi vedblev Jarledommet at have, idetmindste hvad
Norge selv angik, efter det norske Riges Stiftelse.
Harald Haarfagers Bestemmelse, at der i hvert Fylke skulde
være en Jarl, som skulde forestaa Styrelsen paa Kongens Vegne og
i Krig stille .60 Mænd til Kongens Tjeneste mod at nyde en Tredie-
1) See ovfr. 7 under Fylkeskongedommet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
