Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 13. Jarledømmet og Hertugdømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Andet Afsnit. Kongedommet
Kongedømmets samtlige Indtægter var ham tillagt1). Undertiden der-
imod, og dette var oftest Tilfælde, havde Jarlen Styrelsen af en vis
Landsdeel, der da betragtedes som et personligt Len for ham. Men
hertil valgtes da snart en, snart en anden Landsdeel, snart en større
og snart en mindre. Omskifte af Len fandt undertiden Sted for samme
Jarl, og hans Myndighed i Lenet var udentvivl ikke heller altid lige
udstrakt. Kongerne lode sig det overhovedet være magtpaaliggende at
modarbeide enhver Forestilling om, at nogen vis Landsdeel fortrinsviis
skulde være saa at sige udlagt til Jarledomme,—— en Forestilling, der,
hvis den gjorde sig gjældende, let kunde afstedkomme en stadig Søn-
dring af Niget og bane Veien til Jarledommets Arvelighed· Derimod
blev den Grundsætning paa det strengeste fremholdt, at Jarledømmet
ikkun medførte en personlig Ret og Myndighed, hvilken Kongen,
naar han selv fandt det hensigtsmæssigt,— kunde meddele ,,sig til Lettelse
og Hæder,«« en Myndighed altsaa, der udgik fra Kongedømmet, var
dette strengt underordnet og ikke maatte gjøre noget Skaar i Statens
eller Nigets Eenhed 2). -
Jarledommets Net og Skyldighed efter Kong Magnusis Hirdskraa,
som her ganske vist kun gjengiver ældgammel Vedtægt, er i Hovedsagen
følgende:
Iarlen skulde frit raade for den Deel af Landet, som Kongen over-
drog ham til Len, dog iOvereensstemmelse med Lovene, saaledes at han
ikke opbar større Sagore, end disse bestemte, og heller ikke gjorde
større Udbud (1’1tboo) end Kongen, undtagen med dennes Samtykke, naar
lovlig Nødvendighed krævede det. Han kunde til Andre bortforlene de
Jorder, som Kongen forlenede ham, saalænge han havde Naadighed
over dem, men han kunde ikke bortgive dem.
Iarlen kunde selv danne sig en Hird af haandgangne Mænd; men
disses Antal afhang af Kongens Bestemmelse
Iarlen kunde som ydre Verdighedstegn lade bære Fane foran sig,
l) J dette Forhold stod Haakon Galin som Jarl til sin Halvbroder Kong
Juge Baardssøn, idet han tog Halvdelen af alle kongelige Rettigheder med denne.
Fornm.s.1x,100
’) Alt dette er paa det bestemteste udviklet i Kong Magnuss Hirdskraa Kap
14,16,NgL.11.402-404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
