Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 13. Jarledømmet og Hertugdømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jarledommet og - Hertugdominet. 71
deel af Indtægterne1), —- blev maaskee aldrig fuldkommen gjennemført.
J al Fald stod den kun kort Tid ved Magt. Allerede i Haralds
levende Live blev den aabenbare tilsidesat, som en Følge af Nigets
Deling mellem hans Sønner Denne gjorde nemlig Iarledommet
overflødigt for Rigets Styrelse; for Underkongerne maatte Iarlerne
endog blive til Byrde2). Ligesaaliden Stadighed havde en anden
Bestemmelse af samme Konge, at Jarledømmet skulde være en arvelig
Ret for hans Afkom paa Kvindesiden3). Kongerne begyndte meer og
meer at finde Jarledømmet unødvendigt, og Jarlerne forsvandt efterhaanden
i Løbet af det 10de Aarhundrede paa Ladejarlerne nær. Men
disses Stilling var ogsaa i det Hele ganske særegen Deres arvelige
Jarledømme indtog nemlig flere Gange Kongedommets Sted i Norge,
indtil Ættens Mandslinie uddøde med Haakon Eriksson 1029.
Ved Midten af det 11te Aarhundrede sindes den Vedtægt at
have gjældet, at der kun skulde være een Jarl ad Gangen i selve
Norge, — en Negel, som kun ved een Leilighed, under de indvortes
" Krige, blev overtraadt4). Derhos blev det, i Overeensstemmelse med
den ældste Anskuelse af Jarledømmet, fastsat, at Verdigheden ei skulde
være arvelig. Fra nu af beroede det paa Kongens Tykke, om
Iarledommet skulde besættes, og i saa Fald paa hvilke Vilkaar.
Undertiden indsattes Jarlen som en Medhjælper for Kongen i
Landssthrelsen i Almindelighed, i hvilken Egenskab en vis Deel af
1) See ovfr· 8. 2) Sn. Har. Haars. S. Kap. 30. 3) Sn. Har.
Haars. S. Kap. 6. 4) Den Grundsætning, at der kun skulde være een- Jarl
ad Gangen i Norge, findes først udtrykkelig opstillet under Kong Harald Haard-
raades Styrelse (1047——1066). Da nemlig den mægtige Hovding Haakon Jvars-
son hos Kongen søgte om Jarlsnavn, medens en- anden Jarl, Orm Eilifssøn, der
paa Kvindesiden stammede fra Ladejarlerne, endnu levede, svarede Harald hamt·
»Kong Olaf, min Broder, og Kong Magnus hans Søn lode, medens de raadede
Riget, kun een Jarl ad Gangen være i Landet; saa har ogsaa jeg gjort, siden
jeg fik Kongenavn, og jeg vil ikke fratage Orm Jarl den Verdighed, jeg tidligere
har givet ham.« Herved blev det, og Haakon Jvarsspn fik først Jatlsnavn efter
Orms Død (Sn. Harald Haardr. S. Kap. 49). Grundsætningen blev kun
overtraadt een Gang, nemlig i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, da Haakon
Galin og Philippus Simonsson begge til samme Tid vare Jarler. Men dette
fandt Sted under særegne Omstændigheder. Haakon var nemlig Birkebenernes
Konges, Jnge Baardssons, Jarl; Philippus derimod Baglerkongens, Erling Stem-
veggs. J Kong Magnus Lagaboters Hirdskraa er dog denne Grundsætning ikke
udtrykkelig udtalt. Hirdskr. Kap. 14, NgL. 11, 402.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
