Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 13. Jarledømmet og Hertugdømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iJarledoinmet og Hertugdommet. 75
fastsat, at Iarledommet i Norge for Fremtiden ikke skulde meddeles
Nogen undtagen Kongesonner, hvorved naturligviis maa forstaaes yngre
norske Kongesonner1). Da nu iTidsrummets følgende Deel indtil Kal-
marunionen ingen saadanne gaves, der kunde komme i Betragtning til
Verdigheden, saa var det en Selvfølge, at denne blev ubesat, og at
Jarledommet i Norge i Virkeligheden ophørte.
Hvad ovenfor er sagt om Iarledommet, gjælder denne Verdighed,
forsaavidt den var forbunden med en vis styrende Myndighed eller Em-
bedsmyndighed inden selve Norges Grændser. Forskjelligt herfra
var det Iarledomme, der omfattede et eller andet af Norges
Riges Skatlande. Allerede fra gammel Tid skjelnede man mellem
disse tvende Slags Iarledømme, og Kong Magnus’s Hirdskraa frem-
hæver udtrykkelig Forskjellen mellem det Jarlsnavn, som Kongen med-
deler i Forbindelse med et Len i Morge, og det Jarlsnavn, som
han giver de Mænd, han skikker over sine Skatlande2).
Af sidste Slags var Iarledommet over Orknoerne. Dette
var alt fra Harald Haarfagers Dage et virkeligt Arvelen af det
norske Kongedomme for Røgnvald Morejarls Æt, arveligt ikke alene
paa Mands-, men ogsaa paa Kvindesiden. Det Sidste erkjendtes, da
Kong Sigurd Jorsalafarer i Aar 1129 gav Nøgnvald Kale Jarlsnavn
og Deel af Jarledommet paa Grund af, at han var en Datters-on af
Jarlen Røgnvald Brusessøn3). Siden fandt Arvefølge gjennem Kvinde-
linien flere Gange Sted. Det statsretlige Forhold mellem de orknoiske
Iarler og Norges Konger synes forresten at have været forskjelligt til
forskjellige Tider. Ogsaa Jarlernes Omraade var ikke altid ganske
det samme. Undertiden indskrænkede det sig til Orknoerne alene eller
endog blot til en Deel af dem; undertiden strakte det sig ogsaa over
Hjaltland. Forholdet mellem det orknoiske Iarledomme og Norges
Kongedomme grundede sig paa gjentagne Overeenskomster. Af disse
udhæver Hirdstraaen tvende som de vigtigste, nemlig den af 1195 mellem
Kong Sverrer og Jarlen HaraldMaddadsson iBergen, og den mellem
Kong Magnus Lagaboter og Iarlen Magnus Gillebertsson af 1267,
ligeledes iBergen4). Deling af Iarledommet over Orknoerne mellem
l) NgL. 111, 74. 2) Hrdskr· Kap. 14, 15, NgL. 11, 402—403. 3)Orkn.
S. 168. 4) Hrdskr. Kap. 15, NgL. 11, 403.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
