Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 13. Jarledømmet og Hertugdømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 « Andet Afsnit. Kongedommet.
Brødre, ja endog fjærnere Frænder var almindelig. Ofte havde ogsaa
de nskkkwiske Jarler, ved Siden af sit norske Len, store Landstræknin-
ger i Skotland til Len af den skotske Krone.
Til sidstomtalte Slags Iarledomme regner Hirdslraaen ogsaa det,
som Kongen meddeelte, ,,naar han sætter en Iarl over Jsland paa
saadant Vilkaar, som Kongen synes, med gode Mænds Naad«1)·
I den første Overeenskomst mellem Islændingerne og Norges Konge
af 1262, hvorved de underkastede sig Norges Kongedømme, er en Iarl
nævnt som den, der skulde forestaa Landet, i Trostab mod Kongen og
Fred med Jndbyggerne2); og Kong Haakon Haakonssøn havde allerede
i 1258, førend Jslændingerne endnu ganske havde underkastet sig, ud-
nævnt en saadan Jarl, nemlig Islændingen Gissur Thorva ldssøn 3).-
Men Gissur blev baade den første og sidste, som opnaaede denne Ver-
dighed, der for hans Person ogsaa kun havde lidet at sige og efter hans
Død 1268 aldrig oftere blev besat. Den nævnes ei heller i de senere
Overeenskomfter.
En høiere Verdighed (tign) end»Iarledømmet, men af en forholds-
viis langt yngre Oprindelse varH e r t u g d øm m et (hertogadoen1i) iNorge
Nigtignok forekommer Verdighedsnavnet H ertug (hert0gj) allerede
tidlig iNorges Historie, men kunved en eneste Leilighed, nemlig under
Kong Harald Haarfager. Om ham fortælles nemlig, at, da han ti Aar
gammel tog Kongedommet efter sin Fader, gjorde han sin Morbroder
Guthorm til »Forstander for Hirden og for al Landsstvrelsen og til
Hertug (hert0gi) for Hirdfolket (hir61i6inu)««4). Selve Udtrykkene
her vise imidlertid tydelig nok, at Hertugnavnet ved denne Leilighed
ikke betegner andet end en Hærførers Stilling og Verdighed, en Be-
tydning, som ogsaa aabenbare ligger i Ordet som den oprindelige.
Siden gjensinder man ikke Hertugnavnet i Norge i flere Aarhun-
dreder, førend det igjen fremtræder under Haakon Haakonssøn. Denne
udnævnte nemlig sin Svigerfader, Skule Baardssøn, der alt fra 1217
var Jarl, i Aaret 1237 til Hertug5). Saadan som Verdigheden fra
nu af viser sig, er den dog iGrunden intet andet end det ældre Jarle-
1) Hirdfkr. 1. c. 2) NgL. 1, 461. 3) Form. s. x, 98——94. 4) Sn.
Harald Hrf. S. Kap. 1, jfrt. m. Formu. S. x,1«77; Fagrsk.Kap.19, hvilken sidste
imidlertid omtaler Verdigheden paa en Maade, som mere svarer til dens senere
Betydning. 5) Fornm. s. 1X, 449.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
